...
 

Bopæl – hvor skal barnet bo?

Vi kan hjælpe dig, hvis du har en sag vedrørende bopæl for dine barn – en såkaldt bopælssag.

 

Kan du og den anden forælder ikke blive enige om, hvor barnet skal bo (have folkeregisteradresse), kan vi hjælpe dig. Det er en god idé at tage fat i en af vores advokater med det samme, så vi kan rådgive dig i din bopælssag. Herved sikrer vi, at du ikke indgår uhensigtsmæssige aftaler, som kan få indflydelse på det videre samarbejde med den anden forælder, eller som kan skade dig i bopælssagens videre forløb. Selvom I vælger, at barnet skal bo lige meget hos hver forælder, kan det stadig kun have én folkeregisteradresse.

 

Det er vigtigt, at du ikke fraflytter den fælles bopæl før, der er afklaring på barnets bopæl. Du skal dog selvfølgelig tænke på, hvad der er bedst for dit barn. Der kan være situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at forældrene bliver boende sammen, og at en af jer derfor er nødt til at flytte. Vælger du at flytte og lade barnet blive, kan det være sværere at blive bopælsforælder efterfølgende. Ønsker du derimod at tage barnet med, når du flytter, skal du søge om en midlertidig afgørelse om bopælen hos Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen).

    Brug for en familieadvokat?

    Giv os et kald på 72 14 11 15 eller udfyld formularen nedenfor - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Du kan ofte få dækket dine advokatudgifter

    Hvis du har en sag i Familieretten om dit barns bopæl, vil det ofte være din retshjælpsforsikring, som dækker dine advokatudgifter. Hvis du ikke har en retshjælpsforsikring, kan du søge om fri proces. Du skal dog opfylde nogle økonomiske betingelser for at kunne søge fri proces.

     

    Bopælssager starter altid i Familieretshuset, og du skal her være opmærksom på, at du selv skal betale dine advokatudgifter. Du kan kontakte os for en gratis og uforpligtende telefonsamtale om din sag, hvorefter dine advokatudgifter vil blive beregnet ud fra vores tidsforbrug med din sag.

    Derfor skal du vælge en af vores familieretsadvokater

    • Vi støtter dig gennem hele forløbet
    • Vi har mange års erfaring og ved, hvad der skal til for at vinde en bopælssag
    • Vi gennemgår alle dokumenter, så intet bliver overset
    • Vi rådgiver med dit barn i fokus
    • Vi rådgiver dig om, hvordan vi forventer, sagens resultat vil blive – vi forsøger således ikke at bilde dig noget ind
    • Vi har stor kendskab til Familieretshusets (tidligere Statsforvaltningen) og Familierettens arbejdsgange, så du bliver godt klædt på til sagens fremtidige forløb
    • Vi sørger for, at du bliver hørt – både hos Familieretshuset og evt. senere i Familieretten
    Bopælssager - få advokat med på råd

    Sådan forløber en bopælssag hos os

    Hvis du og den anden forælder ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo, skal du rette henvendelse til Familieretshuset. De vil herefter indkalde jer til et møde, hvor I skal drøfte mulighederne og forsøge at blive enige om bopælen. Her er det en god idé at have en af vores advokater med til at tale din sag og bevare overblikket. Inden mødet i Familieretshuset holder vi et møde med dig, hvor vi snakker sagen igennem og forbereder dig bedst muligt. Du skal være opmærksom på, at du selv skal betale for rådgivning og vores eventuelle deltagelse i mødet i Familieretshuset.

     

    Såfremt du og den anden forælder ikke bliver enige på mødet, vil Familieretshuset bede Familieretten træffe en afgørelse. Familieretshuset kan altså ikke træffe en afgørelse i en bopælssag, hvis I er uenige.

     

    Skal bopælssagen for retten, kan vi også bistå dig her. Vi kan møde i både Familieretten og Landsretten. Familieretten træffer afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis Familieretten er i tvivl herom, vil Familieretten få iværksat yderligere undersøgelser til belysning heraf. Dette kan f.eks. ske ved en børnesagkyndig undersøgelse, hvor en uddannet psykolog skal undersøge forholdene hos begge forældre og barnet. Familieretten kan også beslutte, at barnet skal høres.

    Vi har skrevet mange interessante blogindlæg
    om familieret.

    FIND DEM HER

    Kontakt en af vores eksperter i bopælssager

    Advokatfuldmægtig
    Telefon:
    Mobil:
    Advokatfuldmægtig
    Telefon:
    Mobil: