Erfaren advokat eller 3. års fuldmægtig til advokatkontor i Aarhus

Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm søger en erfaren advokat eller 3. års advokatfuldmægtig med tiltrædelse 1. februar 2019, eller i henhold til nærmere aftale.

Vi søger en advokat eller advokatfuldmægtig, som trives med at arbejde i et professionelt miljø med højt tempo. Vi stiller store krav til høj faglighed, effektivitet og god rådgivning i øjenhøjde.

Stillingen forudsætter erfaring inden for strafferet, fast ejendom og familieret, ligesom kendskab til testamenter og ægtepagter vil være en fordel. Stillingen indebærer også retssagsbehandling. Vi forventer, at du har gode evner til at drive egne processer, og at du motiveres af en høj grad af selvstændighed. Derudover lægger vi vægt på, at du har gode kommunikationsevner og en serviceminded tilgang til såvel klienter som kollegaer.


Vi forventer

  • At du er advokat eller advokatfuldmægtig med minimum et par års erfaring med strafferet, fast ejendom og familieret
  • At du kan arbejde selvstændigt og struktureret med sans for detaljen
  • At du er ansvarsbevidst og fleksibel i forhold til såvel arbejdsopgaver som arbejdstid
  • At du er en udadvendt holdspiller med høj troværdighed og stærke kommunikationsevner
  • At du er grundig og kvalitetsbevidst
  • At du trives med højt tempo og har fokus på akkvisition


Vi tilbyder

Faglige udfordringer i et uhøjtideligt og teamorienteret arbejdsmiljø, hvor vi arbejder hårdt, men har det sjovt samtidig. Vi sætter en ære i at yde professionel og specialiseret rådgivning til vores klienter og forventer det samme af dig. Vi tilbyder gode og fleksible ansættelsesvilkår samt personlig udvikling i et advokatfirma i sund fremdrift. Firmaet er præget af en høj grad af faglighed, kvalitet samt etik kombineret med en uformel omgangstone.


Din ansøgning

Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling. Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte partner Tobias Grotkjær på 22 10 01 88. Ansøgning og CV sendes til diana@advokatfirmaet-ge.dk senest d. 19. december 2018. Stillingen ønskes besat senest 1. februar 2019 eller i henhold til nærmere aftale.


Om Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm

Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm er et mellemstort advokatfirma med 19 ansatte. Fælles for vores sager er, at vi har som mål at tilføre klienten værdi – både personligt og økonomisk. Vi er beliggende på stemningsfyldte Lille Torv i hjertet af Aarhus og med en filial i Hørning samt i Brabrand.


Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt:

Administrationsansvarlig
Telefon:
Mobil: