...
 

Inddragelse af opholdstilladelse som familiesammenført

Risikerer du en inddragelse af din opholdstilladelse som familiesammenført? Dette kan eksempelvis være, hvis du står overfor en skilsmisse eller fraflytning fra din ægtefælle, så kan vi hjælpe dig med din sag, således du har de bedste muligheder for at bevare din opholdstilladelse.

 

Der er 2 grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt, når du har opholdstilladelse i Danmark efter ægtefællesammenføring:

  • Du skal fortsat være gift med den herboende person
  • Du skal fortsat bo på samme bopæl, som din ægtefælle

 

Hvis én af disse 2 betingelser ikke længere er opfyldt vil Udlændingestyrelsen starte en inddragelsessag.

 

Du vil modtage et brev fra Udlændingestyrelsen med overskriften: ”Vi overvejer at inddrage din opholdstilladelse”. Udlændingestyrelsen vedlægger et såkaldt § 26-skema, som du skal udfylde indenfor 3 uger. Når dette er sendt, sender Udlændingestyrelsen en afgørelse, hvor du enten skal forlade Danmark, eller du kan blive boende i Danmark.

 

Det er vigtigt, at du kontakter en advokat eller andre med speciale indenfor området hurtigst muligt, hvis du overvejer at fraflytte jeres fælles adresse, eller overvejer at ansøge om skilsmisse. Vi har advokater med speciale indenfor disse sager, og derfor kan vi hjælp dig.

    Brug for en advokat?

    Giv os et kald på 72 14 11 15 eller udfyld formularen nedenfor - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Gratis vurdering af din sag om inddragelse af opholdstilladelse som familiesammenført

    Kontakt én af vores advokater og få en gratis vurdering af dine muligheder. I modsætning til hvad mange tror, er det muligt at beholde sin opholdstilladelse.

    ADVOKATUDGIFTER

    Du kan se en oversigt over alle vores priser her. Ofte vil sagen strække sig over 6 måneder til 2-3 år ved udlændingestyrelsen og herefter Udlændingenævnet.

    Du skal betale et depositum på 6.000 kr. inden, vi går i gang med din sag. Dette bliver trukket fra slutprisen.

    Derfor skal du vælge en af vores advokater

    • Vi kender Udlændingestyrelsens arbejdsmetoder
    • Vi er eksperter på området
    • Vi rådgiver dig gennem hele forløbet, så du hele tiden er opdateret om sagen
    • Vi har ført et stort antal sager og har derfor overblik over, hvad der skal til for at vinde sagen
    • Vi holder et møde med dig, så vi er sikre på, at du forstår sagens detaljer
    Inddragelse af opholdstilladelse som familiesammenført

    Kan jeg blive i Danmark?

    Udlændingestyrelsen skal foretage en vurdering af, om en inddragelse vil være særlig belastende for dig. Vurderingen sker ud fra en bedømmelse af din tilknytning til det danske samfund, herunder:

     

    • Hvor længe du har opholdt dig i landet
    • Om du har taget dansk prøver og uddannelse
    • Om du har arbejdet under dit ophold
    • Om du har børn, og børnenes alder
    • Din alder, helbredstilstand og tilknytning til dit hjemland
    • Om du generelt kan anses for velintegreret

     

    Vi har stor erfaring indenfor dette sagsområde, og ofte ser vi, at vores klienter får deres egen selvstændige opholdstilladelse efter Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Hvis Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse kan du klage til Udlændingenævnet. Det er vigtigt, at der klages hurtigst muligt, og du vil ofte kunne få såkaldt processuelt ophold under klagens behandling.

    Mange forkerte opfattelser og rygter om inddragelse af opholdstilladelse som familiesammenført

    Vi hører ofte spørgsmål, som:

     

    • Kan min ægtefælle sørge for, at jeg skal sendes ud af Danmark?
    • Er jeg tvunget til at blive sammen med en ægtefælle, som behandler mig dårligt?
    • Kan jeg beholde min opholdstilladelse, hvis min ægtefælle har været voldelig?
    • Kan jeg beholde min opholdstilladelse, hvis jeg har haft fast arbejde i 2 år?
    • Hvis jeg har børn i Danmark, er jeg så sikret imod at få min opholdstilladelse inddraget?

     

    Vores advokater kan rådgive dig om, hvordan du bør forholde dig i din konkrete situation. Jo før du kontakter os, des bedre muligheder har vi for at kunne hjælpe dig bedst muligt.

    Vi har skrevet mange interessante blogindlæg
    om udlændingeret.

    FIND DEM HER

    Kontakt en af vores eksperter ved inddragelse af opholdstilladelse som familiesammenført