Erstatning efter operation

Hvad er erstatning efter operation?

Erstatning efter operation omfatter de situationer, hvor en patient pådrager sig en skade som følge af en behandling i sundhedsvæsenet. Skaden skal være en følge af selve behandlingen og ikke grundsygdommen. Der kan være tale om enten en behandlingsfejl, en sjælden og alvorlig komplikation eller en skade, der burde have været undgået.

Der er således ikke automatisk ret til erstatning, blot fordi en operation ikke har haft det ønskede resultat. Det centrale er, om patienten har været udsat for noget, der ligger uden for, hvad man med rimelighed kan forvente som en naturlig risiko ved operationen.

Betingelser for at få erstatning

Tre grundlæggende betingelser skal være opfyldt: For det første skal der være tale om en skade, der er sket som følge af behandlingen. For det andet skal skaden skyldes enten en faglig fejl, en komplikation der går ud over det sædvanlige, eller en teknisk svigt. For det tredje skal der være en tydelig årsagssammenhæng mellem behandlingen og skaden.

Bevisbyrden ligger hos patienten, som skal dokumentere forløbet. Det sker typisk gennem journaloplysninger, vurderinger fra sundhedsfaglige eksperter og eventuelt egne beskrivelser.

Typer af erstatning

Hvis skaden anerkendes, kan patienten få dækket flere typer tab. Det kan blandt andet være:

• Erstatning for varigt mén

• Tabt arbejdsfortjeneste

• Svie og smerte

• Udgifter til behandling, medicin eller hjælpemidler

• Erhvervsevnetab

• Forsørgertab i tilfælde af dødsfald

Størrelsen på erstatningen afhænger af skadens omfang, varighed og konsekvenser. For varigt mén beregnes erstatningen ud fra en procentvis vurdering, hvor 100 % svarer til en fast takst. Ved tabt arbejdsfortjeneste tages der udgangspunkt i den indkomst, patienten ville have haft uden skaden. Svie og smerte beregnes på baggrund af antallet af sygedage og følger en fastsat dagstakst.

Egenbetaling og undtagelser

Der gælder et minimumsbeløb, før der kan udbetales erstatning. Dette kaldes et egetbidrag. Er den samlede erstatning lavere end dette beløb, udbetales der ikke noget. Der er dog undtagelser, blandt andet ved forsøgspersoner og donorsager. For tandlægebehandling gælder særlige minimumsgrænser.

Frister og forældelse

Patienten skal anmelde skaden inden for tre år efter, at skaden blev opdaget eller burde være opdaget. Derudover gælder en absolut forældelsesfrist på ti år fra det tidspunkt, hvor behandlingen fandt sted. Det betyder, at erstatning som hovedregel ikke kan gives, hvis der er gået mere end ti år siden operationen – uanset hvornår skaden blev opdaget.

Eksempler på erstatningssager

I praksis ser man ofte erstatningssager i forbindelse med nerveskader, infektioner eller fejlplacerede implantater. Et eksempel kunne være en patient, der efter en hofteoperation får en vedvarende nerveskade og derfor ikke kan arbejde som tidligere. Hvis skaden vurderes som sjælden og alvorlig, og patienten ikke er blevet tilstrækkeligt informeret, kan der være grundlag for erstatning.

Et andet eksempel kunne være en infektion, der opstår som følge af utilstrækkelig sterilitet under en knæoperation og fører til langvarigt sygefravær og efterfølgende mén.

Sådan søger man erstatning

Erstatningskrav indsendes til den relevante myndighed gennem en digital formular. Det anbefales at fremskaffe al dokumentation, herunder hospitalsjournaler og oplysninger om eventuelle følgeudgifter. I mere komplekse sager kan det være en fordel at søge bistand hos en advokat med erfaring i patientskader.

Sagsbehandlingen kan tage flere måneder, og der gives skriftlig begrundelse ved afslag. Der er mulighed for at klage over afgørelsen, hvis patienten er uenig.