...
 

Erstatning efter en arbejdsskade

Du kan få erstatning, hvis du har været udsat for en arbejdsskade. En skade er en arbejdsskade, hvis skaden er sket på din arbejdsplads eller i forbindelse med dit arbejde. Skaden kan både være sket på grund af en ulykke, der sker pludseligt, eller på grund af en erhvervssygdom, for eksempel en rygskade, som udvikler sig som følge af arbejdsrelaterede forhold.

 

Din arbejdsgiver, eller evt. læge, skal anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er vigtigt, at du straks efter arbejdsskaden er sket, får dine gener registreret hos din egen læge eller på skadestuen.

 

Hvis din arbejdsgiver eller en anden person er skyld i skaden, vil du også kunne rette et krav mod din arbejdsgivers eller den anden persons forsikringsselskab.

 

Er du selvstændig erhvervsdrivende, har udført frivilligt arbejde i eksempelvis foreninger eller for venner, kan du også være berettiget til arbejdsskade erstatning. Vi kan rådgive dig herom.

    Brug for en erstatningsadvokat?

    Giv os et kald på 72 14 11 15 eller udfyld formularen nedenfor - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Gratis vurdering og fair priser ved arbejdsskadeerstatning

    Vi tager en gratis vurdering af din sag. Herefter fastsætter vi et rimeligt salær, som afspejler tidsforbruget på din sag vedrørende din arbejdsskade.

    Derfor skal du have en af vores advokater ind over

    • Vi sikrer dig, at din sag er korrekt anmeldt – også i forhold til at rejse krav mod f.eks. din arbejdsgiver
    • Vi styrer al kommunikation og sikrer, at alle frister overholdes
    • Vores advokater er specialister – derfor får du det bedste erstatningsudbytte
    • Vi har altid fair priser – og kan lave en fast aftale om max salær
    Arbejdsskadeerstatning - derfor skal du bruge en af vores advokater til at få erstatning efter en arbejdsskade

    Sådan forløber en arbejdsskadesag hos os

    Det er alt afgørende, at du søger læge straks, og får alle dine gener noteret ned. Anmeldelse af en arbejdsskade skal ske senest 1 år efter ulykken. Vær også altid obs på, at der herudover måske også skal ske anmeldelse af et krav mod den direkte skadevolder, f.eks. arbejdsgiver eller en anden person. Dette skal ske til deres forsikringsselskab.

     

    Det er her, at du med fordel kan tage fat i en af vores erstatningsspecialister. Oplys om arbejdsskadens omfang og dine gener herved. Vi vurderer din sag og beslutter, om vi skal søge erstatning for dig. Og vi fortæller også, om du udover arbejdsskadesagen har mulighed for at rejse et krav for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste mod den ansvarlige.

     

    Vi indhenter relevante oplysninger fra læge og forsikringsselskab og søger erstatning. Her kan du se en oversigt over, hvilke erstatningsmuligheder der er ved en arbejdsskadesag.

     

    Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet en afgørelse i din sag, vurderer vi i samråd med dig, hvorvidt afgørelsen bør påklages. Sagsbehandlingstiden kan føles lang i arbejdsskadesager. Vi skal nok holde dig løbende orienteret, og sørger for at følge sagen helt til dørs.

     

    Når du har en advokat på din arbejdsskadesag, har du tryghed for, at du får den erstatning, som du er berettiget til.

    Vi har skrevet mange interessante blogindlæg
    om erstatningsret.

    FIND DEM HER

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad er fristen for at anmelde en arbejdsulykke?

    Det er din arbejdsgiver, som har ansvaret for at anmelde en arbejdsulykke, og fristen er 14 dage fra ulykkesdatoen. Hvis ikke arbejdsgiveren anmelder ulykken, kan du selv gøre det. Du skal gøre det via systemet EASY på www.virk.dk Fristen er 1 år. Hvis du overskrider 1-års fristen, kan du godt alligevel forsøge at anmelde skaden. Du skal blot være opmærksom på, at der så gælder højere krav til bevis for at få anerkendt skaden. Fx er det 100% vigtigt, at du har dokumentation for selve ulykken, fx at du var på skadestuen samme dag som ulykken skete.

    Min arbejdsgiver nægter at anmelde min arbejdsulykke

    Hvis din arbejdsgiver nægter at anmelde din arbejdsulykke – hvilket han har pligt til at gøre indenfor 14 dage – så kan du selv foretage anmeldelse i systemet EASY på www.virk.dk Det, der sker, er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring så opretter en sag på det, og tager kontakt til din arbejdsgiver, og denne vil så få en bøde for at have undladt anmeldelse. Din frist for at foretage anmeldelse er 1 år fra ulykkesdatoen. Hvis du overskrider den frist, kan du fortsat anmelde skaden, dog hæves kravene til bevis. Det betyder, at du skal have endnu stærkere beviser på, at der er sket en skade på det tidspunkt, som du hævder, at der er.

    Jeg har fået mere og mere ondt i ryggen af at arbejde – hvad skal jeg gøre?

    Hvis du som følge af dit arbejde igennem en årrække har fået flere og flere gener i ryggen, kunne noget tyde på, at du har pådraget dig en erhvervssygdom – altså at du på grund af dit arbejde er blevet slidt ned fx i ryggen. En sådan erhvervssygdom/nedslidning kan anmeldes som en arbejdsskadesag. Det er din læge, der har pligt til at gøre det. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil herefter behandle sagen og vurdere, om din skade hører under erhvervssygdomsbetegnelsen – som er en liste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har over anerkendte erhvervssygdomme. Hvis ikke din skade/lidelse er på denne liste, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i særlige tilfælde vælge at forelægge din sag for Erhvervssygdomskontrollen for derigennem at få din skade anerkendt. Du kan på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside finde en liste over de erhvervsdsygdomme, som er på erhvervssygdomsbetegnelsen.

    Hvor lang tid tager det at behandle en arbejdsskadesag?

    Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ifølge loven senest 3 måneder efter anmeldelse af en arbejdsulykke træffe afgørelse om, hvorvidt skaden kan anerkendes via loven. Herefter har de ifølge loven op til 1 år til at træffe afgørelse om méngodtgørelse. Hvis der er tale om en erhvervssygdom er fristerne hhv. 6 måneder og 2 år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring døjer dog med lange
    sagsbehandlingstider, og derfor vil ovennævnte frister sjældent blive overholdt.

    Jeg er uenig i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse – hvad skal jeg gøre?

    Hvis du som følge af dit arbejde igennem en årrække har fået flere og flere gener i ryggen, kunne noget tyde på, at du har pådraget dig en erhvervssygdom – altså at du på grund af dit arbejde er blevet slidt ned fx i ryggen. En sådan erhvervssygdom/nedslidning kan anmeldes som en arbejdsskadesag. Det er din læge, der har pligt til at gøre det. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil herefter behandle sagen og vurdere, om din skade hører under erhvervssygdomsbetegnelsen – som er en liste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har over anerkendte erhvervssygdomme. Hvis ikke din skade/lidelse er på denne liste, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i særlige tilfælde vælge at forelægge din sag for Erhvervssygdomskontrollen for derigennem at få din skade anerkendt. Du kan på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside finde en liste over de erhvervsdsygdomme, som er på erhvervssygdomsbetegnelsen.

    Kan arbejdsskadeforsikringen påklage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse?

    Arbejdsskadeforsikringen er på samme måde som skadelidt part i sagen. Derfor har de samme mulighed for at påklage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser omkring anerkendelse, varigt mén og erhvervsevnetab. En klage betyder, at der ikke udbetales erstatning svarende til den afgørelse, der ligger. Man er nødt til at afvente klageinstansens behandling og afgørelse – som er Ankestyrelsen – førend der kan udbetales erstatning. En klagesag i Ankestyrelsen tager typisk min. 6-8 måneder.

    Hvorfor træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab?

    Så længe du er i en uafklaret erhvervsmæssig situation efter en ulykke, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab. En tilkendt midlertidig erhvervsevnetabsprocent udbetales da som en løbende månedlig ydelse. Mange skadelidte er igennem årelange kommunale afklaringsforløb, og derfor vil man opleve, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring igen og igen tager sagen op til revision og træffer nye midlertidige afgørelser. Det er helt normalt. I mellemperioden mellem to afgørelser skal man som skadelidt være opmærksom på, at man har oplysningspligt. Hvis man således er på ressourceforløbsydelse, og har fået tilkendt et midlertidigt erhvervsevnetab på 50%, men man 1 år efter – og inden revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – tilkendes et flexjob og starter i flexjobbet, hvorved man pludselig har en højere månedlig indtægt og dermed et mindre økonomisk tab, så har man pligt til at informere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring herom. De vil så tage sagen op igen og vurdere det nye midlertidige erhvervsevnetab.

    Hvornår kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en endelig afgørelse vedrørende erhvervsevnetabet?

    Når man som skadelidt er i en endelig afklaret situation, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en endelig afgørelse vedrørende skadelidtes erhvervsevnetab. Det kan være, hvis skadelidte fx tilkendes førtidspension. Når der tilkendes et endeligt erhvervsevnetab, og hvis det er større end 50%, så kan skadelidte få udbetalt op til 50% som et kapitaliseret engangsbeløb. Resten udbetales som en løbende månedlig ydelse.

    Hvilke erstatningsposter kan jeg få dækket via en arbejdsskadesag?

    Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om méngodtgørelse og
    erhvervsevnetabserstatning. Hvis det varige mén er min. 5%, kan der ske udbetaling af godtgørelse. Méngraden fastsættes efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel. Erhvervsevnetabserstatning udbetales, hvis erhvervsevnetabet er min. 15%. Her ser man på, hvad skadelidte kunne tjene før arbejdsulykken ctr. hvad kan skadelidte tjene i dag. Skadelidte kan også via Arbejdsskadesikringsloven få dækket behandlingsudgifter. Det er dog noget, som arbejdsskadeforsikringsselskabet i første omgang træffer afgørelse om.

    Jeg er uenig i Ankestyrelsens afgørelse – hvad kan jeg gøre?

    Vi har et 2-instans klageprincip i Danmark. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om varigt mén og erhvervsevnetab kun kan påklages til én instans, nemlig Ankestyrelsen. Der er således ikke mulighed for at klage over Ankestyrelsens endelige afgørelse. Hvis man som skadelidt er uenig i Ankestyrelsens afgørelse, er man derfor nødt til at udtage stævning mod Ankestyrelsen. På samme måde kan arbejdsskadeforsikringen også udtage stævning mod Ankestyrelsen, hvis de er uenig i afgørelsen. Som skadelidt må man så afvente, at retssagen føres, førend man evt. kan få sin erstatning.

    Min arbejdsgiver var skyld i min ulykke?

    Hvis du kom til skade under udførelse af arbejde, er du omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, og din arbejdsgiver har pligt til at anmelde ulykken senest inden 14 dage. Via Arbejdsskadesikringsloven kan du få dækket godtgørelse for evt. varige pådragne mén og få erstatning for et varigt lidt erhvervsevnetab. Der er dog nogle erstatningsposter, som ikke dækkes via den lov. Nemlig krav så som svie og smertegodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (= midlertidigt løntab). De poster dækkes alene via Erstatningsansvarsloven. Hvis din ulykke er sket, fordi din arbejdsgiver ikke har sørget for at sikre dig tilstrækkeligt – fx manglende instruktion, manglende hjælpemidler m.v. – så har arbejdsgiveren overtrådt Arbejdsmiljøloven, og så kan du også rette et erstatningskrav mod ham, et såkaldt differencekrav. Her dækkes erstatningsposter efter Erstatningsansvarsloven. Når der sker en ulykke, skal man således altid vurdere, hvorvidt arbejdsgiver har handlet uagtsomt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forældelsesfristen overfor arbejdsgiver er 5 år.

    Jeg er taxachauffør og er kommet til skade i trafikken?

    Hvis du er blevet påkørt og har pådraget dig skade, mens du var på arbejde som taxachauffør, så skal du sørge for, at din vognmand anmelder ulykken som en arbejdsskade. Fristen er 14 dage. Hvis vognmanden ikke sørger for anmeldelse, så kan du selv gøre det indenfor 1 år. Det gør du via systemet EASY på www.virk.dk Du skal dog også være opmærksom på, at du har en ”skadevolder”, nemlig den bilist, som påkørte dig (eller som du påkørte). Hans lovpligtige motoransvarsforsikring skal dække de erstatningskrav, som ikke kan dækkes via Arbejdsskadesikringsloven. Via Arbejdsskadesikringsloven kan du få dækket varige mén og et varigt lidt erhvervsevnetab. Via skadevolders forsikring kan du få dækket godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det følger af Erstatningsansvarsloven. Derfor er det vigtigt, at sagen anmeldes begge steder.

    Kontakt en af vores eksperter i arbejdsskadeerstatning