Få samvær med dit barn

Vi kan hjælpe dig, hvis du ønsker at få samvær med dit barn. Som udgangspunkt har dit barn ret til samvær med begge forældre. Omfanget af samværet fastsættes af Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) eller Familieretten ud fra, hvad der er bedst for barnet. Samværet kan højest være 7 dage i løbet af 2 uger, hvilket svarer til en deleordning.

 

Hvis I ikke kan blive enige om samværets omfang, kan I bede Familieretshuset om at træffe afgørelse. Hvis der er svære problemer, eksempelvis højt konfliktsamvær, misbrug eller vold, kan Familieretshuset oversende sagen til Familieretten, der herefter træffer afgørelse om samværet omfang.

 

Vi vil anbefale dig at få os til at repræsentere dig. På den måde er du sikret, at behandlingen og afgørelsen af din sag om samvær sker på den måde, der er bedst for dig og dit barn.

Brug for en familieadvokat?

Giv os et kald på 72 14 11 15 eller udfyld formularen nedenfor - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Du kan ofte få dækket dine advokatudgifter

Dine advokatudgifter vil blive dækket til din sag i Familieretten, hvis du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.

Vi kan hjælpe dig med at afklare dette, og vi sørger for at udarbejde ansøgning herom.

Derfor skal du vælge en af vores familieretsadvokater

  • Vi støtter dig gennem hele forløbet
  • Du får stærk juridisk rådgivning og mange års erfaring
  • Vi gennemgår alle dokumenter, så intet bliver overset
  • Vi rådgiver med dit barn i fokus
  • Vi rådgiver dig om, hvordan vi forventer, sagens resultat vil blive – vi forsøger således ikke at bilde dig noget ind
  • Vi har stor kendskab til Familieretshusets (tidligere Statsforvaltningen) og Familierettens arbejdsgange, så du bliver godt klædt på til sagens fremtidige forløb
  • Vi sørger for, at du bliver hørt – både hos Familieretshuset og evt. senere i Familieretten
samvær

Sådan forløber en samværssag hos os

Hvis du og den anden forælder ikke kan blive enige om samværets omfang, kan I bede Familieretshuset om at træffe en afgørelse. De vil herefter indkalde jer til et møde, hvor I skal drøfte mulighederne og forsøge at blive enige om omfanget af samvær. Her kan det være en god idé at have en af vores advokater med til at tale din sag og bevare overblikket. Inden mødet i Familieretshuset holder vi et møde med dig, hvor vi snakker sagen igennem og forbereder dig bedst muligt. Du skal være opmærksom på, at du selv skal betale for rådgivning og vores eventuelle deltagelse i mødet i Familieretshuset.

 

Såfremt du og den anden forælder ikke bliver enige på mødet, vil Familieretshuset bede Familieretten træffe en afgørelse. Familieretshuset kan altså ikke træffe en afgørelse i en samværssag, hvis I er uenige.

 

Skal samværssagen for retten, kan vi også bistå dig her. Vi kan møde i både Familieretten og Landsretten. Familieretten træffer afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis Familieretten er i tvivl herom, vil Familieretten få iværksat yderligere undersøgelser til belysning heraf. Dette kan f.eks. være en børnesagkyndig undersøgelse, hvor en uddannet psykolog skal undersøge forholdene hos begge forældre og barnet. Som hovedregel hører Familieretten også barnet.

Kontakt en af vores eksperter i samvær