Tortgodtgørelse

Tortgodtgørelse er en økonomisk kompensation til personer, der har været udsat for en retsstridig krænkelse af deres frihed, fred, ære eller person. I modsætning til almindelig erstatning dækker den ikke et økonomisk tab, men den psykiske eller følelsesmæssige skade, krænkelsen har forårsaget.

Hvornår kan man få tortgodtgørelse?

Tortgodtgørelse kan tilkendes, når en person har været udsat for en retsstridig krænkelse af en vis grovhed. Det gælder f.eks. ulovlig frihedsberøvelse, seksuelle overgreb, krænkelse af privatlivets fred og æreskrænkende udsagn. Der kan også være grundlag for godtgørelse, selvom der ikke er lidt en konkret tort i traditionel forstand, når handlingen er en særlig grov forbrydelse rettet mod en andens person eller frihed. 

Det centrale er handlingens karakter og de samlede omstændigheder, herunder om krænkelsen efter en objektiv vurdering har en sådan styrke og intensitet, at den udløser et krav på godtgørelse. I praksis vurderes der derfor både på typen af overgreb og på, hvordan situationen påvirker den krænkede. Dette betyder, at selv handlinger uden fysiske følger kan udløse tortgodtgørelse, hvis krænkelsen anses for alvorlig nok.

Hvordan fastsættes tortgodtgørelsen?

Tortgodtgørelsen fastsættes ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens omstændigheder. Domstole og nævn ser blandt andet på krænkelsens art, grovhed og de forhold, den forurettede befandt sig i på tidspunktet. De psykiske og sociale følger, som krænkelsen har medført, indgår også som et væsentligt element i vurderingen. Jo mere indgribende eller ydmygende krænkelsen har været, desto større er muligheden for en højere godtgørelse. 

Er krænkelsen samtidig begået som led i en strafbar handling eller på anden måde af særlig alvorlig karakter, kan dette trække beløbet yderligere op. Der findes ingen faste takster i lovgivningen, og tortgodtgørelsen fastlægges derfor med udgangspunkt i retspraksis kombineret med sagens konkrete forhold. Dette betyder, at to tilsyneladende ens sager kan føre til forskellige beløb, fordi vurderingen altid tager udgangspunkt i den enkelte krænkelse og dens faktiske betydning for den forurettede.

Forskellen mellem tortgodtgørelse og erstatning

Erstatning dækker økonomiske tab, som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsudgifter eller varigt mén. 

Tortgodtgørelse dækker derimod ikke-økonomiske skader – altså den krænkelse, som handlingen i sig selv har forvoldt, og de følelsesmæssige følger, den har haft. 

Det er derfor også muligt at modtage både erstatning og tortgodtgørelse i samme sag, hvis der både er et økonomisk tab og en krænkelse.

Når krænkelsen rammer personen – ikke økonomien

Tortgodtgørelse gives ved ikke-økonomiske skader, hvor en person har været udsat for en retsstridig krænkelse af f.eks. frihed, fred, ære eller den personlige integritet. Godtgørelsen forudsætter, at krænkelsen har en vis grovhed, og beløbet fastsættes ud fra en konkret vurdering af både handlingens karakter og de omstændigheder, den fandt sted under. 

Hvor erstatning retter sig mod økonomiske tab som udgifter eller mistet indkomst, har tortgodtgørelse til formål at kompensere for den personlige belastning eller krænkelse, der ikke kan måles i kroner og øre, men som alligevel anerkendes som et retsligt beskyttelsesværdigt tab.