Arv og særeje: Når I vil bestemme, om I arver noget fra hinanden

Særeje kan være et nyttigt redskab, når ægtefæller ønsker at bestemme, hvordan deres formue skal behandles ved skilsmisse og ved dødsfald. For nogle handler det om at holde arv adskilt, så den ene ægtefælles formue ikke indgår i bodelingen eller overgår til længstlevende. For andre handler det om at planlægge en arvefordeling, der dog kræver en kombination af testamente og eventuelt særeje for at sikre den ønskede fordeling.

Ægtefæller arver som udgangspunkt hinanden efter loven, men særeje kan sammen med et testamente ændre, hvordan formuen fordeles.

Dette indlæg gennemgår, hvad særeje betyder for arven, hvilke muligheder I har for at tilpasse fordelingen, og hvordan I undgår faldgruber.

Hvad er særeje?

Særeje betyder, at bestemte aktiver ikke skal deles ved skilsmisse eller dødsfald. Det er modsætningen til delingsformue, hvor udgangspunktet er, at formuen deles. Særeje giver mulighed for at styre, hvordan værdier skal behandles i forskellige livssituationer, og bruges ofte til at beskytte midler, der er bragt ind i ægteskabet, eller til at sikre, at arv og gaver bliver i familien.

Særeje etableres typisk gennem en ægtepagt, som skal tinglyses for at være gyldig. Arv eller gaver kan også gøres til særeje gennem testamente eller gavebrev, hvilket kan være vigtigt for at forhindre, at værdier indgår i en deling ved skilsmisse eller påvirkes af en ægtefælles gæld.

Der findes flere former for særeje, som kan tilpasses efter familiens behov:

• Fuldstændigt særeje: Aktiverne deles ikke ved hverken skilsmisse eller dødsfald og forbliver hos den ægtefælle, der ejer dem. Dette kan være relevant, hvis man ønsker at holde arvede midler helt uden for deling, også efter dødsfald.
• Kombinationssæreje: Aktiverne deles ikke ved skilsmisse, men bliver en del af fællesformuen ved dødsfald. Denne type bruges ofte af par, der gerne vil beskytte værdier ved skilsmisse, men samtidig sikre den længstlevende bedst muligt.
• Skilsmissesæreje: Aktiverne holdes uden for deling ved skilsmisse, men indgår i dødsboet ved dødsfald, hvilket kan være praktisk, hvis man vil beskytte aktiver ved opløsning af ægteskabet, men ikke ønsker at begrænse længstlevendes arv.
• Sumsæreje eller genstandssæreje: Her kan man vælge at gøre kun et bestemt beløb eller specifikke aktiver til særeje. Det er nyttigt, hvis man ønsker at udpege en arv eller en ejendom som særskilt fra resten af formuen.

Valget af særejetype har stor betydning for, hvordan arven senere fordeles, eller hvordan parterne står efter en skilsmisse og bør overvejes nøje med rådgivning fra en advokat. Det kan også være en fordel at kombinere særeje med andre arveretlige redskaber som båndlæggelse eller klausuler om, hvad der skal ske ved salg eller gaveoverdragelse. På den måde kan man skabe en løsning, der både beskytter arven og tilgodeser familiens langsigtede behov.

Særeje og arv – hvordan hænger det sammen?

Særeje bestemmer ikke, hvem der arver – det gør arveloven og testamentet – men særeje afgør, hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan de behandles. Med en særejeklausul i et testamente kan man sikre, at arven til børn eller andre arvinger holdes adskilt fra modtagerens ægtefælle og ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis arv, der er særeje, blandes med fælles midler, kan særejet miste sin beskyttelse. Det gælder f.eks., hvis arv indsættes på en fælles konto eller bruges til fælles køb uden dokumentation.

Eksempler: To typiske scenarier ved dødsfald

Vi vil arve mest muligt fra hinanden ved dødsfald

Nogle ægtefæller ønsker at sikre, at den længstlevende kan arve mest muligt. I sådanne tilfælde kan man overveje kombinationssæreje eller undlade at gøre arven til fuldstændigt særeje. Det giver den længstlevende mulighed for at sidde i uskiftet bo og beholde mest muligt af formuen.

Her er det vigtigt at udforme testamentet korrekt og overholde reglerne om tvangsarv til eventuelle børn. Man bør også tage højde for, at andre arvinger kan have ret til at kræve arv udlagt.

Vi vil helst ikke arve noget fra hinanden

Nogle ægtefæller ønsker at holde arv og formue adskilt, fx hvis de har børn fra tidligere forhold, driver virksomhed eller vil sikre, at værdier forbliver i deres egne familier. Det kan også være relevant, hvis den ene har modtaget arv eller gaver med krav om, at midlerne ikke må indgå i fællesejet.

I sådanne tilfælde kan man vælge fuldstændigt særeje og oprette testamente for at begrænse ægtefællens arv mest muligt inden for lovens rammer. Tvangsarv kan dog ikke fraviges og kan kun reduceres til lovens minimum.

For at bevare særejets status skal midlerne holdes adskilt. Arv, som er særeje, bør ikke sættes ind på fælles konti eller bruges til fælles investeringer uden klare skriftlige aftaler og dokumentation.

Denne løsning kan forebygge konflikter mellem arvinger og skabe ro ved generationsskifte, fordi hver part bevarer kontrol over sine aktiver. Det kræver dog omhyggelig planlægning, tydelige testamentariske bestemmelser og overvejelse af skattemæssige forhold som boafgift og tinglysningsgebyrer.

Mange par søger rådgivning hos en advokat med speciale i arveret for at sikre, at alle formkrav overholdes, og at aftalerne er juridisk gyldige. Det anbefales at gennemgå aftalerne løbende ved ændringer i formue eller lovgivning.

Sådan undgår I typiske faldgruber ved særeje

Valget mellem de forskellige typer særeje afhænger af jeres familiesituation, økonomi og ønsker for fremtiden. Nogle typiske faldgruber er:

• Manglende tinglysning af ægtepagten.
• Uklare eller modstridende bestemmelser i testamentet.
• Blanding af særejemidler med fællesmidler.
• Manglende opdatering ved ændringer i familieforhold eller lovgivning.

Det er ofte en god idé at få juridisk rådgivning, så alle formkrav overholdes, og løsningen passer til jeres situation.

Sådan kommer I i gang

For at komme godt fra start er det vigtigt først at analysere jeres ønsker og behov: Vil I beskytte arv, sikre længstlevende ægtefælle eller holde arv fuldstændig adskilt? Derefter vælger I den type særeje, der passer bedst til jeres situation. Ofte bør I kombinere særeje med et testamente eller en ægtepagt for at sikre, at aftalerne får den ønskede virkning. Husk at sørge for korrekt tinglysning og fuld dokumentation, så aftalerne er juridisk gyldige. Gennemgå jeres aftaler med jævne mellemrum – især ved ændringer i familien eller i lovgivningen – for at sikre, at de fortsat opfylder jeres behov.

Sikre jeres ønsker med den rette rådgivning

Særeje er et fleksibelt værktøj, når I ønsker at bestemme, hvordan formuen skal fordeles ved skilsmisse og død. Hvis målet er at holde arv adskilt, kan særeje være den rette løsning. Hvis I ønsker at sikre længstlevende ægtefælle bedst muligt, kræver det derimod ofte et testamente – eventuelt i kombination med særeje.

Det er vigtigt at få juridisk rådgivning for at vælge den rigtige løsning og sikre, at dokumenterne bliver udformet korrekt. På den måde kan I undgå konflikter og være trygge ved, at jeres ønsker bliver respekteret. Husk, at ugyldige eller uklare aftaler kan føre til tvister eller tilsidesættes af skifteretten.