Godtgørelse for svie og smerte: Hvornår det er muligt uden sygemelding?

Du kan i visse tilfælde få godtgørelse for svie og smerte, selvom du ikke har været sygemeldt. Det afgørende er, om skaden har medført dokumenterbare gener og et behandlingsforløb, der viser, at du har været syg i juridisk forstand. Dette kan ske gennem lægejournaler, behandling, medicinforbrug eller andre objektive oplysninger.

Hvad er godtgørelse for svie og smerte?

Godtgørelse for svie og smerte er en midlertidig økonomisk kompensation til personer, der har haft fysiske eller psykiske gener som følge af en skade. Godtgørelsen dækker den periode, hvor du er syg i juridisk forstand – altså hvor skaden har medført, at du ikke kan udføre dine normale aktiviteter, arbejde eller daglige gøremål. Der er ikke krav om fuld sygemelding, men der skal være dokumenterede gener og et behandlingsforløb.

Ordningen er reguleret af Erstatningsansvarsloven § 3, og beløbet beregnes ud fra en fast dagstakst, som tilkendes for hver dag, sygdomsperioden varer. Godtgørelsen er tænkt som en kompensation for de gener, smerter og ulemper, der følger af en midlertidig skade, og den står derfor som noget andet end erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller varigt mén, som dækker langvarige eller permanente konsekvenser.

Betingelser for at få godtgørelse

For at have krav på godtgørelse skal følgende være opfyldt:

• Der skal være en ansvarlig skadevolder.
• Den skadelidte skal være syg i juridisk forstand, dvs. ude af stand til at udføre sit normale arbejde eller daglige gøremål.
• Sygdomsperioden skal være dokumenteret af en læge eller anden relevant sundhedsperson.
• Der skal være en klar sammenhæng mellem skaden og sygdomsperioden.

Uden sygemelding – hvornår er det muligt?

I visse tilfælde kan man modtage godtgørelse for svie og smerte, selvom man ikke har været formelt sygemeldt. Det afhænger af, om man kan dokumentere, at man har haft reelle gener og et behandlingsforløb som følge af skaden. Det kan eksempelvis være, hvis man har fortsat med at arbejde på trods af smerter, men har været i medicinsk behandling eller genoptræning. Her kan der stadig være grundlag for godtgørelse, hvis det vurderes, at man med rimelighed kunne have været sygemeldt.

Sådan håndterer du sagen fra første skade til færdigt krav

1. Anmeld skaden hurtigt til enten skadevolderens forsikringsselskab eller dit eget, afhængigt af situationen.
2. Indsaml al relevant dokumentation, herunder lægejournaler, beskrivelser af behandlingsforløb samt kvitteringer for medicin, fysioterapi eller genoptræning.
3. Få vurderet sagen af en advokat med erfaring i personskade for at afklare, om der er grundlag for et krav om godtgørelse.
4. Indsend kravet til forsikringsselskabet sammen med den nødvendige dokumentation.
5. Følg op på sagen og hold øje med frister, svar fra selskabet og gem kopier af alt materiale.

Ofte stillede spørgsmål om erstatning

Kan jeg få godtgørelse, hvis jeg kun har arbejdet deltid efter skaden?

Ja, du kan stadig have krav på godtgørelse, selvom du kun har arbejdet deltid efter skaden. Det afgørende er, om du kan dokumentere, at skaden har medført vedvarende smerter eller andre gener, som har begrænset din arbejdsevne. Lægelig dokumentation styrker altid vurderingen.

Hvad hvis jeg ikke gik til læge med det samme?

Det kan gøre sagen vanskeligere, men hvis der senere er dokumenteret en sammenhæng mellem skaden og generne, kan du stadig have krav på erstatning.

Hvornår ophører retten til godtgørelse?

Når du bliver raskmeldt, eller når der er konstateret et varigt mén, ophører retten til svie- og smertegodtgørelse.

Din ret til godtgørelse – også uden sygemelding

Selvom du ikke har været sygemeldt, kan du stadig have ret til godtgørelse for svie og smerte, hvis du kan dokumentere, at skaden har medført reelle gener og behandling. Det er vigtigt at reagere hurtigt og få en juridisk vurdering af din sag, så du sikrer, at dine rettigheder bliver varetaget korrekt.