Adækvans

Adækvans er et fundamentalt juridisk begreb, der spiller en afgørende rolle i både erstatningsretten og strafferetten. Det anvendes til at vurdere, om en skade eller konsekvens af en handling er så nært forbundet og forudsigelig, at det er rimeligt at pålægge skadevolderen eller gerningsmanden ansvar. Begrebet fungerer således som en retlig afgrænsning, der sikrer, at kun de skader, der er en naturlig og forventelig følge af en handling, kan medføre ansvar.

Definition og betydning

Ordet “adækvans” stammer fra det latinske “adaequatio”, som betyder “tilpasning” eller “overensstemmelse”. I juridisk kontekst refererer det til påregnelighed – altså om en skade er en forudsigelig følge af en handling. Hvis en skade er en påregnelig konsekvens af en handling, siges den at være adækvat, og skadevolderen kan holdes ansvarlig. 

Omvendt, hvis skaden er en atypisk eller uforudsigelig følge, anses den for inadækvat, og der kan ikke pålægges ansvar.

Anvendelse i erstatningsretten

I erstatningsretten er adækvans en af de fire grundlæggende betingelser for at pålægge erstatningsansvar. De øvrige er tab, ansvarsgrundlag (culpa) og kausalitet. Adækvans vurderes efter, om skaden var en påregnelig følge af skadevolderens handling. Det betyder, at skaden ikke må være for fjern eller usandsynlig i forhold til den handling, der forårsagede den. Hvis skaden ligger uden for det, man normalt kunne forvente, bortfalder erstatningspligten typisk.

Anvendelse i strafferetten

I strafferetten anvendes adækvans til at vurdere, om en skade eller konsekvens af en handling er så nært forbundet og forudsigelig, at det er rimeligt at pålægge gerningsmanden strafansvar. Det vil sige, at det skal være påregneligt for den dømte, at hans handling ville føre til den skade, der er sket. Hvis skaden ikke er påregnelig, kan der ikke pålægges strafansvar.

Adækvans og kausalitet

Det er vigtigt at skelne mellem adækvans og kausalitet. Kausalitet handler om, hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem en handling og en skade. Adækvans handler om, hvorvidt skaden var en påregnelig følge af handlingen. Begge betingelser skal være opfyldt for at pålægge ansvar.

Eksempler på adækvans

Et klassisk eksempel på adækvans er følgende: Hvis en person kaster en bold i en glasbutik og derved smadrer en dyr vase, er det en adækvat følge af handlingen, da det er forudsigeligt, at en bold kan smadre glas. 

Omvendt, hvis bolden rammer en tilskuer på et stadion, og tilskueren på grund af nakkesmerter må aflyse sin ferie, er det ikke en adækvat skade, da konsekvensen er for fjern og usandsynlig.

Kritik og udfordringer ved adækvans

Adækvansbegrebet har affødt betydelig kritik, da det ofte er vanskeligt at fastlægge, hvad der konkret kan anses som en påregnelig følge af en given handling. En skade kan have flere årsager, og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den skyldes den oprindelige handling eller andre, afledte forhold. Det skaber usikkerhed i retsanvendelsen og gør det udfordrende at forudsige ansvarsgrundlaget. I praksis bliver det ofte op til domstolene at foretage en vurdering, som kan bero på et skøn. Denne skønsmæssige tilgang har ført til kritik af begrebets retssikkerhedsmæssige klarhed og forudsigelighed.