Byretten

Hvad er byretten?

Byretten er første instans i det danske domstolssystem og dækker både civile og strafferetlige sager. Danmark er opdelt i 24 retskredse, og hver retskreds har sin egen byret. De fleste sager starter her, uanset om de handler om økonomiske krav, personskade, ejendom, straffesager eller familieret.

Organisering og ledelse

Hver byret ledes af en byretspræsident og består af juridiske dommere, domsmænd og nævninge i visse sager. Domsmænd og nævninge er lægdommere, der medvirker i straffesager, afhængigt af sagens karakter og alvor. Dommerne i byretten udnævnes formelt af monarken efter indstilling fra justitsministeriet.

Sagstyper i byretten

Byretten behandler en lang række sagstyper:

Straffesager

Straffesager spænder fra mindre forseelser til alvorlig kriminalitet. I de alvorligste tilfælde, hvor der f.eks. kan idømmes over fire års fængsel, anvendes nævningeting med både juridiske dommere og nævninge. I andre sager anvendes domsmænd sammen med juridiske dommere.

Civile sager

Civile sager omfatter konflikter mellem private, virksomheder eller offentlige myndigheder. Det kan være sager om erstatning, kontrakter, forældremyndighed eller ejendomstvister. I de fleste tilfælde behandles civile sager af én dommer alene, men parterne har mulighed for at anke sagen til landsretten.

Skiftesager og fogedsager

Byretten varetager også behandlingen af dødsboer, gældssanering, konkurs og andre former for insolvens. Fogedretten tager sig af tvangsfuldbyrdelse og tvangsauktioner, herunder udsættelser og inddrivelse af gæld.

Notarialforretninger

Byretten udfører notaropgaver, herunder bekræftelse af underskrifter på testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.

Digitalisering og effektivisering

I løbet af 2025 er digitalisering blevet en væsentlig del af byretternes arbejdsform. En stor del af straffesager og civile sager håndteres nu via digitale systemer, herunder portalen minretssag.dk. Dette har øget tilgængeligheden for borgere og advokater, samtidig med at det bidrager til en hurtigere sagsbehandling.

Flere byretter arbejder også med fleksible løsninger, hvor sager kan fremrykkes, hvis der opstår ledig kapacitet. Det giver mulighed for at afvikle flere sager hurtigere og dermed reducere ventetiden for både sagsøgere og sagsøgte.

Københavns Byret som eksempel

Københavns Byret er den største af landets byretter og dækker flere hundrede tusinde borgere. Retten har en bred portefølje af sager og håndterer dagligt både simple og komplekse forhold. Som landets største byret er den også frontløber i forhold til at implementere nye arbejdsgange, herunder digitale løsninger og forbedret kapacitetsstyring.

Appel og to-instansprincippet

Det danske retssystem er bygget op om to-instansprincippet, hvilket betyder, at afgørelser fra byretten som hovedregel kan ankes til en landsret. Dette sikrer borgernes retssikkerhed og muligheden for at få prøvet en afgørelse ved en højere instans. Kun i mindre sager, hvor den økonomiske værdi er under en vis grænse, kræver det tilladelse at anke.