Egen skyld

Hvad betyder egen skyld?

Egen skyld betegner i erstatningsretten den situation, hvor en skadelidt ved egen adfærd har medvirket til, at en skade opstod eller blev forværret. Det kan ske enten ved forsæt eller uagtsomhed. Egen skyld adskiller sig fra skadevolderens skyld ved at fokusere på den skadelidtes ansvar og kan føre til nedsættelse eller bortfald af erstatningen, afhængigt af skyldgraden.

Retsgrundlag

Begrebet hviler på den almindelige culpaansvarsregel og er anerkendt i dansk retspraksis som en formildende omstændighed for skadevolder. Vurderingen sker efter en konkret rimelighedsbetragtning, hvor der ses på karakteren af den skadelidtes adfærd, herunder om der er tale om simpel eller grov uagtsomhed. Jo større grad af egen skyld, desto mere sandsynligt er det, at erstatningen nedsættes eller helt bortfalder.

Egen skyld i praksis

Egen skyld kan forekomme i en lang række sager, herunder trafikulykker, arbejdsskader, idrætsskader og ansvarsforsikringssager. Et klassisk eksempel er, hvor en fodgænger krydser for rødt og bliver påkørt, hvorefter skadelidtes erstatning reduceres, fordi adfærden har bidraget til skaden. Også manglende brug af sikkerhedsudstyr, som f.eks. cykelhjelm eller sikkerhedssele, kan udløse egen skyld.

Betydning for erstatningsudmålingen

Når der konstateres egen skyld, foretages der en forholdsmæssig vurdering af, hvor meget skadelidtes adfærd har bidraget til skaden i forhold til skadevolderens ansvar. I mange tilfælde nedsættes erstatningen med en fast procentsats, f.eks. en tredjedel, hvis den skadelidte har udvist grov uagtsomhed. Ved forsætlig medvirken eller særlig uforsvarlig adfærd kan erstatningen helt bortfalde.

Sammenhæng med årsag og adækvans

For at kunne tillægge en skadevolder ansvar for en skade er det et grundlæggende krav, at der foreligger både årsagssammenhæng og adækvans mellem den ansvarspådragende handling og den indtrufne skade. Det vil sige, at handlingen skal have været en nødvendig betingelse for skaden (årsagssammenhæng), og at skaden ikke må fremstå som en helt atypisk eller usandsynlig følge af handlingen (adækvans). I den forbindelse kan egen skyld hos skadelidte få betydning, men den ophæver ikke i sig selv kravet om årsag og adækvans. Derimod vil egen skyld ofte indgå i en samlet vurdering af ansvarsgrundlaget og kan føre til en lempelse af det erstatningsansvar, som skadevolderen pålægges. Det betyder, at både skadevolder og skadelidt kan få tildelt en andel af ansvaret, hvilket i praksis kan resultere i en forholdsmæssig fordeling af erstatningskravet ud fra graden af skyld hos hver part.

Eksempler fra praksis

Retspraksis viser flere situationer, hvor egen skyld har haft afgørende betydning. I nyere domme fra 2025 er det blandt andet fastslået, at skadelidte, der har overtrådt sikkerhedsinstruktioner på arbejdspladsen, kan få reduceret sin erstatning væsentligt. Ligeledes er det anerkendt, at spirituspåvirkning hos skadelidte i trafikuheld kan føre til betydelig nedsættelse eller bortfald af erstatningskrav.

Afvejning og konkret vurdering

Hver sag kræver en individuel vurdering, hvor både skadevolderens og skadelidtes handlinger analyseres i sammenhæng. Domstolene tager udgangspunkt i retspraksis, men foretager altid en konkret afvejning af hændelsesforløb og ansvar. Det betyder, at samme type adfærd kan føre til forskellige resultater afhængigt af konteksten.

Afgrænsning

Egen skyld skal afgrænses fra samtykke og accept af risiko, som begge vedrører den forudgående accept af farlige handlinger eller forhold. Hvor egen skyld handler om medvirken til skade, vedrører accept af risiko den forudgående viden og villighed til at løbe en risiko, som dermed begrænser adgangen til erstatning.