Erstatningsansvar

​Erstatningsansvar er et centralt begreb i dansk ret, der omhandler en persons eller enheds juridiske forpligtelse til at betale erstatning for skader eller tab, de har påført en anden part. Formålet med erstatningsansvar er at sikre, at den skadelidte bliver kompenseret og så vidt muligt stillet, som om skaden ikke var sket.​

Typer af erstatningsansvar

I dansk ret skelnes der mellem to hovedformer for erstatningsansvar:​

• Kontraktansvar: Dette opstår, når en part ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til en indgået aftale. I sådanne tilfælde kan den anden part kræve erstatning for det tab, der er opstået som følge af misligholdelsen.
• Deliktansvar: Dette refererer til ansvar, der opstår uden for kontraktforhold, typisk som følge af en uagtsom eller forsætlig handling, der forårsager skade på en anden person eller deres ejendom.

Betingelser for erstatningsansvar

For at en person eller virksomhed kan pålægges erstatningsansvar i dansk ret, skal en række grundlæggende betingelser være opfyldt. Først og fremmest skal der være tale om et dokumenterbart økonomisk tab for den skadelidte, hvilket kan omfatte udgifter, mistet indkomst eller tab af værdier.

Dernæst skal der foreligge et ansvarsgrundlag. Dette er typisk baseret på culpa-princippet, som indebærer, at skadevolderen har handlet uagtsomt eller forsætligt. Det betyder, at vedkommende har tilsidesat almindelig agtpågivenhed eller har handlet med vilje til at påføre skade.

Derudover skal der være kausalitet, altså en direkte årsagsforbindelse mellem handlingen og skaden. Endelig kræves adækvans, hvilket indebærer, at skaden skal være en påregnelig og naturlig følge af handlingen – ikke et fjernt eller usandsynligt udfald. Hvis blot én af disse betingelser ikke er opfyldt, vil der som udgangspunkt ikke kunne statueres erstatningsansvar.

Erstatningsansvarsloven

I Danmark reguleres mange aspekter af erstatningsansvar gennem Erstatningsansvarsloven. Loven indeholder bestemmelser om erstatning og godtgørelse for personskade, tab af forsørger og andre relaterede emner. Den fastlægger også regler for udmåling af erstatning og godtgørelse, herunder kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og svie og smerte. ​