Erstatningskrav

Et erstatningskrav opstår, når en person eller virksomhed (den skadelidte) fremsætter et formelt krav om kompensation over for en anden part (skadevolderen), der har forvoldt en skade eller et tab. Kravet forudsætter, at der er lidt et økonomisk tab eller en fysisk eller psykisk skade som følge af skadevolderens handling eller undladelse.

I dansk erstatningsret reguleres processen primært af Erstatningsansvarsloven med supplerende bestemmelser i andre relevante love, eksempelvis arbejdsskadesikringsloven og produktansvarsloven.

Formålet med et erstatningskrav er at genoprette skadelidtes situation, sådan som den ville have været, hvis skaden ikke var indtrådt. Dette kaldes reparationsprincippet.

Erstatningsbetingelser

For at et erstatningskrav kan føre til erstatning, skal fire grundlæggende betingelser være opfyldt. For det første skal der være lidt et tab, som kan være enten økonomisk eller ikke-økonomisk. Dernæst skal der være en identificerbar ansvarlig skadevolder. Derudover skal der være en direkte årsagsforbindelse (kausalitet) mellem skadevolderens handling og skaden. Endelig skal skaden være adækvant, hvilket vil sige, at den skal være en påregnelig følge af den skadevoldende handling.

Det er den skadelidte, der bærer bevisbyrden, og der kræves dokumentation for både skade, ansvar, årsagssammenhæng og tabsstørrelse.

Typer af erstatningskrav

Erstatningskrav kan overordnet inddeles i to hovedkategorier. Den ene type er deliktuelle krav, som opstår uden for kontraktforhold, og hvor skaden typisk skyldes uagtsomhed eller forsæt, eksempelvis ved trafikulykker eller personskader. Den anden type er kontraktbaserede krav, hvor der er tale om misligholdelse af en aftale, og en part lider tab som følge heraf.

Processen ved erstatningskrav

Processen indledes med identifikation af skaden og skadevolderen. Der indsamles relevant dokumentation, herunder lægeerklæringer, vidneforklaringer og kvitteringer. Derefter opgøres erstatningskravet, som kan omfatte både økonomiske og ikke-økonomiske poster, eksempelvis svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og varigt mén.

Erstatningskravet kan rettes direkte mod skadevolderen eller til dennes forsikringsselskab. Hvis parterne ikke når til enighed, kan kravet indbringes for domstolene.

Særlige regler og takster i 2025

For personskader gælder faste takster i 2025. Døgnsatsen for svie og smerte er fastsat til 240 kroner, med et maksimum på 92.000 kroner. Der ydes godtgørelse for varigt mén ved varige følger af en skade. Denne godtgørelse kan udgøre op til 1.053.500 kroner ved 100 procent mén og op til 1.262.000 kroner i særlige tilfælde.

Ved tab af erhvervsevne ydes erstatning, hvis tabet overstiger 15 procent. Erstatningen beregnes på baggrund af årsløn, grad af erhvervsevnetab og en kapitaliseringsfaktor. Den maksimale erhvervsevnetabserstatning i 2025 udgør 11.052.000 kroner. For børn og unge, hvor den fremtidige erhvervsevne ikke er fastlagt, anvendes særlige grundbeløb. Eksempelvis anvendes taksten 506.500 kroner multipliceret med ménprocenten og faktor 10.

Ved dødsfald ydes forsørgertabserstatning til de efterladte, som udgangspunkt med 30 procent af den erstatning, som afdøde kunne have modtaget ved 100 procent erhvervsevnetab.

Forældelse og ansvarsfrihedsgrundlag

Et erstatningskrav kan falde bort, hvis det ikke rejses inden for den gældende forældelsesfrist. Den almindelige forældelsesfrist er tre år, regnet fra det tidspunkt, hvor skadelidte blev bekendt med skaden og skadevolderen. I visse tilfælde gælder der særlige eller længere frister.

Der kan også foreligge ansvarsfrihedsgrunde, som medfører, at skadevolderen ikke hæfter for skaden. Dette kan for eksempel være tilfældet ved samtykke, accept af risiko eller hændelige uheld.

Sagsbehandling og myndigheder

I 2025 er der indført flere forenklinger og nye digitale løsninger, som skal sikre hurtigere behandling af visse typer sager. Særligt på området for offererstatning er der sket væsentlige forbedringer i sagsgangen og adgang til rådgivning. Dette skal understøtte hurtigere udbetaling af erstatning til borgere i udsatte situationer og skabe større retssikkerhed.