Fremtidsfuldmægtig

​I dansk ret refererer betegnelsen fremtidsfuldmægtig til den person, som en fuldmagtsgiver udpeger til at varetage sine personlige og/eller økonomiske anliggender i tilfælde af, at fuldmagtsgiveren på et senere tidspunkt bliver ude af stand til selv at gøre det, eksempelvis på grund af sygdom eller svækket mental funktion. Denne ordning er formaliseret gennem en fremtidsfuldmagt, som er en juridisk bindende aftale, der træder i kraft under sådanne omstændigheder.​

Oprettelse af en fremtidsfuldmagt

For at etablere en fremtidsfuldmagt skal fuldmagtsgiveren være fyldt 18 år og være i stand til at handle fornuftsmæssigt på oprettelsestidspunktet. Processen indebærer flere trin:​

1. Udarbejdelse af fuldmagten: Fuldmagtsgiveren skal klart definere, hvilke beføjelser den fremtidsfuldmægtige skal have. Dette kan omfatte både økonomiske dispositioner, såsom administration af bankkonti eller salg af ejendom, og personlige forhold, såsom beslutninger om boligforhold eller ansøgning om offentlige ydelser.​
2. Digital registrering: Fuldmagten skal oprettes og underskrives digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret via Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Dette kræver brug af MitID.​
3. Notarpåtegning: Inden for seks måneder efter den digitale oprettelse skal fuldmagtsgiveren møde personligt hos en notar for at få bekræftet sin identitet og sikre, at oprettelsen sker frivilligt og med fuld forståelse for konsekvenserne. Notaren påtegner herefter fuldmagten, hvilket gør den juridisk gyldig. ​

Valg af fremtidsfuldmægtig

Det er afgørende, at fuldmagtsgiveren vælger en person, som vedkommende har fuld tillid til, da denne person vil få betydelig indflydelse på fuldmagtsgiverens liv, hvis fuldmagten træder i kraft. Fremtidsfuldmægtigen skal være myndig og må ikke selv være under værgemål eller have en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. 

Fuldmagtsgiveren kan vælge én eller flere fremtidsfuldmægtige og skal i så fald tage stilling til, om de skal handle i fællesskab (sideordnede) eller om en af dem kun træder til, hvis den primære ikke kan varetage opgaven (subsidiær).

Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten

Fremtidsfuldmagten træder ikke automatisk i kraft. Når fuldmagtsgiveren ikke længere er i stand til at varetage sine egne anliggender, skal den fremtidsfuldmægtige anmode Familieretshuset om at sætte fuldmagten i kraft. Familieretshuset vurderer herefter, om betingelserne for ikraftsættelse er opfyldt, hvilket typisk indebærer en lægefaglig vurdering af fuldmagtsgiverens tilstand.

Fremtidsfuldmægtigens pligter og ansvar

Når fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, har den fremtidsfuldmægtige pligt til at handle i fuldmagtsgiverens bedste interesse og i overensstemmelse med de anvisninger, der er givet i fuldmagten. Dette indebærer blandt andet, at den fremtidsfuldmægtige skal:​

• Opbevare dokumentation for de dispositioner, der foretages på vegne af fuldmagtsgiveren.​
  Holde egne midler adskilt fra fuldmagtsgiverens, medmindre de er ægtefæller eller faste samlevere.​
• Undgå at indgå aftaler på fuldmagtsgiverens vegne, hvor der kan være modstridende interesser.

Derudover skal den fremtidsfuldmægtige så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren samt dennes ægtefælle eller samlever i vigtige beslutninger. ​

Fordele ved en fremtidsfuldmagt

Ved at oprette en fremtidsfuldmagt sikrer fuldmagtsgiveren, at en betroet person kan træffe beslutninger på deres vegne, hvis de selv bliver ude af stand til det. Dette kan forhindre behovet for et offentligt fastsat værgemål, hvor en værge udpeges af Familieretshuset uden fuldmagtsgiverens forudgående samtykke. Fremtidsfuldmagten giver dermed fuldmagtsgiveren større selvbestemmelse og mulighed for at planlægge for fremtiden på egne præmisser. ​