Grov uagtsomhed

Grov uagtsomhed foreligger, når en person klart tilsidesætter den forsigtighed, en ansvarlig person normalt ville udvise. Det er en særlig alvorlig form for forsømmelse, hvor risikoen burde være indlysende. Vurderingen har stor betydning i erstatnings- og forsikringssager og kan få økonomiske konsekvenser for den ansvarlige.

Sondring fra simpel uagtsomhed

Simpel uagtsomhed foreligger, når en person begår en fejl, der kan forklares med manglende koncentration eller en mindre afvigelse fra den normale omhu. Det er altså handlinger, hvor man kan forstå, at personen ikke har handlet så omhyggeligt, som man kunne forvente. 

Grov uagtsomhed adskiller sig ved, at adfærden er klart uforsvarlig og indebærer en åbenlys risiko for skade, som enhver burde have indset. Vurderingen af grænsen mellem simpel og grov uagtsomhed beror altid på en konkret bedømmelse af situationens karakter, parternes rolle og de særlige forhold inden for det relevante retsområde.

Sådan vurderes grov uagtsomhed i praksis

I praksis vurderes grov uagtsomhed ud fra en samlet bedømmelse af handlingens karakter og omstændighederne omkring den. Det afgørende er, om skadevolderen har handlet på trods af en åbenbar og forudsigelig risiko for skade eller fare. 

Der ses også på, om adfærden udgør en markant afvigelse fra, hvad der med rimelighed kunne forventes af en ansvarlig person i samme situation, både ud fra generelle normer og eventuelle personlige forudsætninger. 

Grov uagtsomhed i erstatningsretten

Grov uagtsomhed i erstatningsretten spiller en vigtig rolle, fordi den kan medføre et fuldt erstatningsansvar, selv i situationer hvor ansvaret ellers kunne være blevet lempet. Når en person handler markant uforsvarligt og klart overskrider, hvad man med rimelighed kan forvente, betragtes handlingen som grov uagtsom. 

Det kan i nogle tilfælde også påvirke dækningen fra en ansvarsforsikring, som kan blive reduceret eller helt bortfalde, hvis adfærden anses for særlig hensynsløs. Domstolene foretager altid en konkret vurdering baseret på omstændighederne for at afgøre, om der er handlet så alvorligt uagtsomt, at strengere ansvar skal gælde.

Eksempler på handlinger, der typisk vurderes som grov uagtsomhed

Grov uagtsomhed foreligger, når en person tilsidesætter åbenlyse risici, som enhver burde have undgået. Det handler om klart uforsvarlig adfærd, hvor man groft uforsigtigt overser faren for skade eller overtrædelse.

Typiske eksempler er:

• En bilist, der kører væsentligt over hastighedsgrænsen, kører i alkoholpåvirket tilstand eller bruger mobiltelefon under kørslen.
• En arbejdsgiver, der undlader at følge kendte sikkerhedsregler, selv om der er åbenlys fare for medarbejdernes helbred.
• En virksomhed, der bevidst ser bort fra urigtige oplysninger i regnskaber eller undlader at reagere på tydelige fejl, som burde have været rettet.

Helhedsvurdering ved grov uagtsomhed: Domstolenes tilgang

Domstolene foretager altid en helhedsvurdering i hver sag, hvor der indgår faktorer som skadevolderens adfærd, risikoens omfang, hvilke forholdsregler der kunne forventes, og om adfærden udgør en væsentlig afvigelse fra normen. Der kræves altså mere end almindelig uforsigtighed.

Når uagtsomhed bliver grov: Grænsen mellem fejl og ansvar

Grov uagtsomhed opstår, når en handling ligger markant under det niveau af omtanke, man normalt kan forvente, og hvor helt oplagte risici bliver ignoreret. Det handler ofte om situationer, hvor en person burde have indset faren, men undlod at reagere på noget, der fremstod tydeligt. 

Forskellen på almindelig og grov uagtsomhed afhænger af, hvor kritisabel adfærden er, og hvor langt den falder uden for det acceptable. Grænsen vurderes altid konkret, da domstolene ser på handlingens karakter, forløbet og de konkrete konsekvenser, før ansvaret fastlægges.