Sagsomkostninger

Sagsomkostninger dækker over de økonomiske udgifter, som en part pådrager sig i forbindelse med en retssag. Det kan blandt andet være udgifter til retsafgift, advokatsalær, syn og skøn, sagkyndige erklæringer samt godtgørelse til vidner. Begrebet anvendes om de omkostninger, der er nødvendige for at føre sagen fra start til afslutning.

Hovedreglen i civile sager

I civile retssager er det som udgangspunkt den part, der taber sagen, som skal betale både sine egne og modpartens sagsomkostninger. Retten vurderer i dommen, hvad der skal dækkes, og omkostningerne fastsættes med udgangspunkt i vejledende normtakster. Hvis ingen part opnår fuldt medhold, kan retten beslutte, at hver part skal dække sine egne omkostninger eller kun delvist dække modpartens.

Retsplejelovens betydning

Retsplejeloven regulerer fastsættelsen af sagsomkostninger. Advokatsalærer fastsættes efter en vurdering af arbejdets omfang, sagens karakter og værdi, klientens situation og sagens udfald. Advokater er forpligtede til at oplyse klienten om de forventede omkostninger, og honoraret må ikke overstige, hvad der anses for rimeligt.

Retsafgifter og beregning

Retsafgifterne afhænger af sagens økonomiske værdi. For sager med en værdi under 100.000 kr. udgør retsafgiften et lavere grundbeløb, mens højere beløb betales i sager med højere værdi. Dertil kommer en berammelsesafgift, som også stiger i takt med sagens økonomiske størrelse.

Salærtakster og honorarer

Domstolene anvender vejledende salærtakster, som løbende justeres. Disse takster anvendes ved fastsættelsen af det beløb, som en part kan få erstattet for sine advokatomkostninger. Sagsværdi, kompleksitet og varighed har stor betydning for vurderingen.

Småsager og forenklede processer

I småsagsprocessen gælder særlige regler for sagsomkostninger. Her er taksterne lavere og proceduren enklere. Det begrænser risikoen for høje omkostninger for parterne og giver samtidig en hurtigere afgørelse.

Reduktion og skønsmæssig fastsættelse

Retten kan i særlige tilfælde vælge at reducere sagsomkostningerne. Det sker, hvis de vurderes at være uforholdsmæssigt høje i forhold til sagens karakter. Der kan også ske en skønsmæssig vurdering, hvor omkostningerne nedsættes, selvom de faktiske udgifter har været højere.

Syn og skøn og fordeling af omkostninger

Udgifter til syn og skøn kan pålægges begge parter, afhængigt af rettens vurdering. Ofte fordeles udgiften ligeligt, men det afhænger af, hvem der har fået medhold i sagen og af de konkrete forhold.

Fri proces og statens rolle

Ved bevilling af fri proces dækker staten sagsomkostningerne. Det gælder både egne omkostninger og udgifter til modparten. Fri proces gives til personer, som opfylder visse økonomiske betingelser, og den dækker også omkostninger ved eventuel ankesag.

Inddrivelse og håndtering af krav

Sagsomkostninger, som er pålagt af retten, behandles som offentlige fordringer. Hvis flere instanser har været involveret, skal omkostningerne som udgangspunkt opkræves hver for sig og ikke lægges sammen. Dette sikrer, at kravene opkræves korrekt og overskueligt.