...
 

Er din erstatning fra arbejdsskaden skattefri?

Hovedreglen for udbetaling af erstatning i arbejdsskadesager er, at alle løbende udbetalinger er skattepligtige, mens engangsbeløb er skattefri. Skattens omfang afhænger af tilskadekomnes trækprocent, og i den forbindelse skal du som tilskadekommen selv huske at indberette din erstatning som skattepligtig indkomst.

Er din erstatning skattepligtig? Det afhænger af, hvilken slags erstatning, der er tale om. For at modtage en skattefri erstatning eller godtgørelse skal din udbetaling være en af følgende:

  • Godtgørelse for varigt mén
  • Engangserstatning for tab af erhvervsevne
  • Løbende erstatning for tab af erhvervsevne, der kapitaliseres
  • Erstatninger i forbindelse med udgifter til medicin, behandling, hjælpemidler mm.
IMG_8780_2

Godtgørelse for varigt mén

Lider du af gener som følge af en arbejdsskade, så kan du ifølge arbejdsskadesikringsloven modtage en skattefri godtgørelse for varigt mén. Midlertidige gener vil ikke være tilstrækkelige – der skal være tale om et varigt mén.

For at modtage en godtgørelse for varigt mén, skal din skade opfylde en række specifikke krav, der lyder som følger:

  • Skaden skal anerkendes som erhvervssygdom eller arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven
  • Din tilstand skal vurderes som varig, dvs. at din skade ikke bliver bedre. Normalvis kan denne vurdering først ske efter årsdagen for ulykken
  • Skaden skal forårsage mén, dvs. at skaden er skyld i gener og ulemper.
  • Der skal være tale om mén på mindst 5 %

 

Erstatning for tab af erhvervsevne

Du har som tilskadekommen ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis du efter skaden har et tab af erhvervsevne på mindst 15%. Hvis dit tab af erhvervsevne vurderes til at være mindre end 50 %, så vil din erstatning blive udbetalt som engangsbeløb – helt skattefrit. Størrelsen på din skattefri engangserstatning afgøres ud fra:

  • Hvor mange procent din erhvervsevne er nedsat med
  • Hvad din årsløn var på det tidspunkt, hvor du kom til skade
  • Din alder – på det tidspunkt hvor afgørelsen om erstatningen fremsendes

Hvis dit tab af erhvervsevne vurderes til at være 50 % eller højere, så vil din erstatning blive udbetalt som et løbende, månedligt beløb. Til gengæld har du mulighed for at kapitalisere din erstatning, dvs. at du kan få udbetalt et engangsbeløb gældende for de første 50 % af dit tab af erhvervsevne.

 

Udgifter til medicin, behandling, hjælpemidler mm.

Står du med udgifter til medicin, behandling eller hjælpemidler som følge af din arbejdsskade? Arbejdsskadesikringsloven sørger så vidt muligt for, at alle dine udgifter bliver dækket – herunder:

  • Behandling af skaden
  • Genoptræning
  • Medicin
  • De hjælpemidler du har brug for grundet skaden (f.eks. briller eller proteser)
  • Fremtidige udgifter
  • Udgifter ift. sagens behandling (f.eks. transport i forbindelse med lægeundersøgelser)

Har du brug for hjælp til din erstatningssag? Hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm kan du hurtigt og nemt komme i kontakt med en dygtig erstatningsadvokat.

    Brug for en erstatningsadvokat?

    Giv os et kald på 72 14 11 15 eller udfyld formularen nedenfor - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Vores erstatningsadvokater kan hjælpe med at få erstatning inden for disse områder:

    Klik på den skadestype, der passer på dit behov. Herefter kan du læse mere specifikt om dine muligheder inden for de forskellige erstatningsområder.

    Fritidsskade

    Det er muligt at få erstatning for en fritidsskade, det vil sige en skade, der er sket i din fritid som f.eks. et færdselsuheld eller en sportsskade.

    Fritidsskade

    Arbejdsskade

    Du kan få erstatning efter en arbejdsskade. Det vil sige en skade, der er sket i forbindelse med dit arbejde. Få en advokat med på råd og få erstatning.

    Arbejdsskade

    Patientskade

    Få rådgivning i de komplekse regler omkring erstatning efter en patientskade. Hvordan skal skaden anmeldes og hvad er chancen for erstatning?

    Patientskade

    Voldsofferskade

    Det er muligt at søge erstatning, hvis du har været udsat for en forbrydelse/vold. Det er vigtigt at få anmeldt din skade hurtigt til politi, læge og forsikring.

    Voldsofferskade

    Vi har skrevet mange interessante blogindlæg
    om erstatningsret.

    FIND DEM HER

    Kontakt vores erstatningsadvokater og andre eksperter i erstatningsret