...
 

Det kan du få erstatning for ved  fritidsskader og patientskader

Her kan du se oversigt over, hvad du kan få erstatning for ved fritidsskader og patientskader.

Svie og smerte:

Du får en godtgørelse på 215 kr. pr. sygedag. Godtgørelsen kan løbe helt indtil, at du eventuelt kan begynde at arbejde igen, dog max indtil en méngrad kan fastsættes. Du kan maksimalt få udbetalt 83.000 kr. (2022-niveau). Beløbet er skattefrit.

Tabt arbejdsfortjeneste:

Du får erstattet dit midlertidige indtægtstab, mens du er sygemeldt og mister løn som følge af skaden. Sygedagpenge og andre ydelser modregnes i kravet. Tabt arbejdsfortjeneste kan kræves, indtil du begynder at arbejde igen og tjene som samme løn igen, eller indtil du får fastsat et erhvervsevnetab. Beløbet er skattepligtigt, da det træder i stedet for løn.

Varigt mén:

Hvis du får varige gener, og méngraden sættes til min. 5%, kan du kræve méngodtgørelse. Méngraden fastsættes ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel. En méngrad på 5% giver en godtgørelse på 9.505 kr. (2022-niveau). I særlige tilfælde kan erstatningsbeløbet reguleres op til kr. 1.139.500. Beløbet er skattefrit.

Tab af erhvervsevne:

Du får erstatning for dit varige indtægtstab, hvis din mulighed for at arbejde og dermed tjene en løn varigt er nedsat med minimum 15 % efter skaden. Erstatningen udregnes ud fra følgende formel: Årsløn før skaden x 10 x erhvervsevnetabsprocent. Du kan maksimalt få en erhvervsevnetabserstatning på 9.978.000 kr.. (2022-niveau). Beløbet er skattefrit.

Helbredelsesudgifter m.v.:

Du får erstattet rimelige udgifter til medicin og behandling, som for eksempel til fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Typisk dækkes i max 1 år efter skaden.

Andet tab:

Hvis din uddannelse bliver forlænget på grund af skaden, kan du kræve erstatning for forsinket uddannelse – typisk dækkes et beløb på mellem 40-60.000 kr. Endvidere kan der være mulighed for at dækning af transportudgifter til behandling eller undersøgelse, udgifter til pasning og pleje,  m.v..

Tab af forsørger:

Hvis din ægtefælle eller samlever er død ved en ulykke, kan du kræve forsørgertabserstatning, som fastsættes til 30 % af den erhvervsevnetabserstatning, som din ægtefælle i levende live havde været berettiget til ved et fuldstændigt tab af erhvervsevnen. Minimum kr. 1.067.500

Overgangsbeløb eller begravelsesudgifter:

Hvis din ægtefælle eller samlever er død ved en ulykke, kan du kræve et overgangsbeløb på 179.000 kr. (2022-niveau). Beløbet er skattefrit. Alternativt kan du vælge at få erstattet begravelsesudgifterne. Beløbet er skattefrit.

Kontakt en af vores eksperter i fritidsskader og patientskader