5 gode grunde til at oprette en ægtepagt

5 gode grunde til at oprette en ægtepagt

I Danmark får man automatisk formuefællesskab ved indgåelse af ægteskab. Det betyder groft sagt, at jeres positive formuer skal deles lige i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald. Der kan imidlertid være mange gode grunde til at fravige udgangspunktet om ligedeling ved at oprette en ægtepagt.

Læs med her, hvor vi giver jer 5 gode grunde til, at I skal have en ægtepagt.

1. Stor forskel på jeres formuers størrelse

Hvis der er stor forskel på størrelsen af jeres formuer ved ægteskabets indgåelse, kan der være god grund til at oprette en ægtepagt, fordi I på denne måde kan få den ønskede deling af jeres formuer. Dermed kan det fx undgås, at den mest formuende risikerer at miste en stor del af formuen i forbindelse med en separation, skilsmisse eller ægtefællens dødsfald.

2. Den ene af jer har stor gæld

Hvis en af jer har en negativ nettoformue – det vil sige, skylder mere væk end vedkommende ejer, vil der i forbindelse med separation, skilsmisse eller dødsfald ikke ske en ligedeling af den negative nettoformue. Denne beholder ægtefællen selv, men vedkommende modtager halvdelen af den anden ægtefælles positive nettoformue.

Det betyder, at der eksempelvis i forbindelse med dødsfald afleveres penge til den afdøde ægtefælles kreditorer. Med en ægtepagt vil I kunne aftale særeje, således at den længstlevende ægtefælle ikke skal aflevere halvdelen af sin positive nettoformue til den afdødes og ægtefællens kreditorer. Det samme gælder i en skilsmissesituation.

3. Ønske om ligedeling af pensioner

Hovedreglen om formuefællesskab omfatter ikke eventuelle pensionsopsparinger. Det betyder, at de potentielt betydelige summer, der kan være opsparet, ikke bliver delt lige i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald. Hvis I ønsker, at ligedelingen skal omfatte alt, herunder også pensionsopsparinger, skal I oprette en ægtepagt, hvori det også kan aftales, at der sker ligedeling heraf.

Advokat Karen Møller Christensen og advokat Anna Søndergaard kan hjælpe jer med at få oprettet en ægtepagt eller hjælpe jer, hvis I har spørgsmål dertil – udfyld kontaktformular her og bliv kontaktet.

4. Børn fra tidligere forhold eller ægteskab (særbørn)

I dag lever mange i sammenbragte familier, der består af fællesbørn og børn fra tidligere forhold eller ægteskab, nemlig såkaldte særbørn. Ved dødsfald i familier med særbørn skal den længstlevende ægtefælle dele sin positive nettoformue med den førstafdøde ægtefælles dødsbo og dermed eventuelle særbørn.

Dette kan undgås ved at oprette en ægtepagt, hvori der aftales kombinationssæreje, idet det herefter alene er den førstafdøde ægtefælles positive nettoformue, der skal deles. Længstlevendes formue er derimod vedkommendes særeje. En ægtepagt med et sådant indhold kombineres desuden jævnligt med et testamente, således at det bliver muligt for den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo med førstafdødes særbørn.

5. Den ene af jer er virksomhedsejer

Hvis den ene af jer er virksomhedsejer, og hvis den positive nettoformue primært består af virksomheden, vil vedkommende i en skilsmissesituation, når der er fællesskabsformue, skulle betale halvdelen af virksomhedens værdi til ægtefællen. Hvis du som virksomhedsejer ikke har kontanter hertil, er du nødt til at optage et lån, sælge ud af ejerandele eller give halvdelen af ejerandelen til ægtefællen, således at denne bliver medejer, hvilket ofte ikke er en optimal løsning i en skilsmissesituation. Dette kan imidlertid hindres ved oprettelse af en ægtepagt.

Ønsker I at oprette en ægtepagt?

Har I brug for hjælp til oprettelse af en ægtepagt, som lige netop passer til jeres behov, kan I kontakte os på telefon 72 14 11 15 eller udfylde vores kontaktformular her – vi kontakter jer indenfor 24 timer.

I kan desuden læse mere om vores advokathjælp i forbindelse med oprettelse af ægtepagt her.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar