Erstatningsbetingelser

I dansk erstatningsret gælder en række grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for, at en person (den skadelidte) kan få erstatning fra en skadevolder. Disse kaldes ofte de almindelige erstatningsbetingelser og danner grundlag for både kontraktbaserede og deliktuelle erstatningssager. Hvis blot én af betingelserne ikke er opfyldt, bortfalder muligheden for at få erstatning.

Økonomisk tab

Først og fremmest kræves det, at der er lidt et økonomisk tab. Dette kan eksempelvis være udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjeneste eller skader på ejendom. Det er et ubetinget krav, at tabet kan opgøres økonomisk. Følelsesmæssige gener alene kan ikke danne grundlag for erstatning, medmindre de udløser godtgørelse efter særlige regler, som ved svie og smerte.

Skadelidte har desuden en pligt til at begrænse sit tab – den såkaldte tabsbegrænsningspligt. Det betyder, at hvis en skade kunne have været minimeret ved en rimelig indsats, vil erstatningen kunne nedsættes.

Ansvarsgrundlag

For at skadevolderen kan gøres erstatningsansvarlig, skal der være et juridisk grundlag – et såkaldt ansvarsgrundlag. Det mest almindelige er culpa, som betyder, at skadevolderen har handlet uagtsomt eller forsætligt. Ved uagtsomhed forstås manglende hensyn eller omtanke, som fører til skade.

Der findes også tilfælde, hvor der gælder et objektivt ansvar. Her kan skadevolderen blive erstatningsansvarlig, selv om vedkommende ikke har begået en fejl. Det forekommer især ved farlige aktiviteter eller bestemte lovregulerede områder – fx skader forårsaget af motorkøretøjer eller visse erhvervsforhold.

Kausalitet

Der skal være en direkte årsagsforbindelse mellem skadevolderens handling og det tab, skadelidte har lidt. Det betyder, at skaden skal være en konsekvens af den konkrete adfærd. Hvis en anden selvstændig begivenhed afbryder årsagssammenhængen, kan kravet om kausalitet være brudt.

I praksis vurderes kausalitet konkret i hver enkelt sag, og det er skadelidte, der har bevisbyrden for, at sammenhængen er til stede.

Adækvans

Ud over årsagssammenhæng kræves det, at skaden var en påregnelig følge af skadevolderens handling – også kaldet adækvans. Det betyder, at skaden ikke må være for fjern eller usandsynlig i forhold til den handling, der forårsagede den. Hvis skaden ligger uden for det, man normalt kunne forvente, bortfalder erstatningspligten typisk.

Adækvans fungerer som en retlig afgrænsning, der sikrer, at ikke alle tænkelige konsekvenser fører til ansvar.

Bevisbyrde

Det er skadelidte, der skal løfte bevisbyrden for, at alle fire erstatningsbetingelser er opfyldt. Det gælder både dokumentation for selve tabet og for, at skadevolderen har handlet culpøst og har forårsaget en skade, der er en påregnelig følge af adfærden. I praksis kan det stille store krav til dokumentation, særligt i personskadesager, hvor både årsag og omfang ofte er omstridt.

Erstatning i og uden for kontrakt

Erstatningsbetingelserne bruges både i kontraktforhold og i deliktuelle forhold (uden for kontrakt). I kontraktforhold kan der være aftalt særlige ansvarsbetingelser, mens deliktuelle sager typisk følger de almindelige regler. Det gælder fx i forbindelse med færdselsuheld, arbejdsskader eller produktansvar.