Tvangsfjernelse

Tvangsfjernelse – gode råd til dig som forælder

Tvangsfjernelse og tvangsanbringelse er to ord, der betyder det samme. De er begge et indgreb i sager om børn og unge, hvor det offentlige fjerner barnet og anbringer det uden for hjemmet uden forældrenes samtykke.

Anbringelse kan også ske frivilligt, hvis forældrene giver samtykke til anbringelsen og dermed samarbejder med kommunen, eller hvis forældrene (og i visse tilfælde også barnet) selv ønsker en anbringelse.

Dette indlæg handler kun om tvangsanbringelser/tvangsfjernelser.

En sådan foranstaltning er noget af det mest følelsesladede og indgribende, der kan foretages over for forældre og børn. Af disse grunde er det offentlige underlagt nogle meget strenge regler og krav i forbindelse med deres behandling af sagen, og som forælder har du en række rettigheder – ligesom dit barn også har det.

En tvangsfjernelse forudsætter, at det er til barnets bedste

Det er vigtigt at gøre det klart, at en tvangsfjernelse altid sker af hensyn til barnet, ligesom det også er hensynet til barnet, som har afgørende betydning for vilkårene og varigheden af anbringelsen uden for hjemmet.

Tvangsfjernelsen skal ske, hvis det offentlige finder, at der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges udvikling lider alvorlig skade. Fjernelse kan blandt andet ske i situationer, hvor barnet oplever overgreb i hjemmet, ikke får tilstrækkelig omsorg eller befinder sig i et hjem præget af stof- eller alkoholmisbrug, men grundlaget for fjernelse kan være meget forskelligt.

Vi rådgiver dig om dine og dit barns rettigheder

En sag om tvangsfjernelse starter hos kommunen som laver en indstilling om tvangsanbringelse af barnet uden for hjemmet. Indstillingen behandles af kommunens børn og unge-udvalg, der træffer afgørelse om, hvorvidt indstillingen skal følges, og barnet skal fjernes.

Vi oplever ofte, at forældre føler sig usikre, forvirrede og uretfærdigt behandlet af kommunen – at kommunen eksempelvis ikke har hørt på, hvad de mener. Det er her, vi kommer ind i billedet. Vi kan hjælpe dig med at få et overblik over sagen og rådgive dig om dine og dit barns rettigheder. Det følgende indeholder en række råd og vigtige informationer, man skal være opmærksom på som forælder:

1. Advokatbistand

Du/I har krav på gratis advokatbistand i forbindelse med sagen, og det anbefales, at man som forælder opsøger en advokat for rådgivning. Vores familieretsadvokat kan informere dig om din situation og rettigheder som forælder.

Vi deltager også i børn og unge-udvalgsmøder sammen med dig, og hjælper dig på bedst mulig vis med at fremføre dine argumenter i sagen. Du må desuden gerne have en bisidder med, eksempelvis et familiemedlem, hvis du ønsker det.

2. Hensyn til barnet

Som sagt, må tvangsfjernelsen kun ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets bedste. Børn og unge-udvalget skal begrunde, hvorfor en tvangsfjernelse er nødvendigt.

Tvangsfjernelsen skal også altid ske så skånsomt som muligt, og du og barnet skal informeres om sagsforløbet. Som udgangspunkt skal du også vide på hvilket sted, barnet bliver anbragt, og hvordan dette sted kan opfylde formålet med anbringelsen.

3. Samvær

Det er som hovedregel bedst for et barns udvikling, at barnet har kontakt til sine forældre. Barnet har derfor som udgangspunkt krav på samvær med sine forældre, selvom barnet bliver fjernet.

Det er kommunen, som træffer afgørelse om omfanget og udøvelse af samværet og kontakten. Børn og unge-udvalget træffer afgørelse om overvåget samvær.

4. Klage

Det er muligt at klage over afgørelsen om tvangsanbringelse til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i kommunens afgørelse. Ankestyrelsen undersøger, om kommunen har overholdt reglerne og truffet en lovlig afgørelse. Du og din advokat vil også altid blive indkaldt til mødet, hvor Ankestyrelsen behandler klagen.

Du skal klage til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, du modtager meddelelse om kommunens afgørelse.

5. Ophør og genbehandling

Tvangsfjernelse er som hovedregel tidsbegrænset. Mange forhold i barnet og dets forældres liv kan ændre sig over tid, og hvis formålet med anbringelsen ophører, eller ikke længere kan opnås ved tvangsfjernelse, skal fjernelsen ophøre.

Hvis du som forælder eller barnet selv (såfremt det er fyldt 15 år) ønsker at komme hjem at bo igen, er det muligt at indgive en anmodning til kommunen om hjemgivelse. Kommunen har i næsten alle tilfælde pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse. Hvis du får medhold i at barnet skal hjemgives, vil dette dog ikke ske straks. Kommunen skal fastsætte en såkaldt hjemgivelsesperiode, så barnet kan vende sig til situationen om at flytte hjem igen. Hjemgivelsesperioden kan være af meget forskellige varighed. Hvis du får afslag, kan du klage til Ankestyrelsen.

Ud over hjemgivelse efter anmodning, skal kommunen allerede ved afgørelsen om tvangsfjernelse fastsætte et tidspunkt, hvor afgørelsen skal genbehandles. Der foreligger hovedregler for genbehandlingsfrister, som siger, at såfremt den unge eller barnet ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år, er genbehandlingsfristen på 1 år. Hvis den unge eller barnet har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år, er genbehandlingsfristen 2 år. Undtagelsesvis kan genbehandlingsfristerne forkortes eller forlænges af kommunens børn og unge-udvalg eller Ankestyrelsen.

Skal vi hjælpe dig?

Står du som forælder eller barn i en sag om tvangsfjernelse og har behov for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf.: 72 14 11 15 eller udfylde vores kontaktformular her . Du kan også læse mere om tvangsfjernelse her.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar