Udlændingestyrelsen kritiseres for at sjuske med syriske asylansøgere 

Mange syriske asylansøgere har fået opholdstilladelse baseret på et mangelfuldt grundlag. Det kommer til udtryk, når Flygtningenævnet revurderer grundlaget for en opholdstilladelse eller hjemsender en afgørelse til fornyet behandling ved Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen selv afviser kritikken. 

I mange sager har Udlændingestyrelsen lagt op til hjemsendelse af syriske flygtninge, men i en stor del af tilfældene har Flygtningenævnet afvist Udlændingestyrelsens afgørelse. 

I perioden fra 2019 og frem til maj 2021 fik 792 syrere en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om, at de enten fik frataget sin opholdstilladelse eller at opholdstilladelsen ikke kunne forlænges. Af disse endte hele 147 med at få ny opholdstilladelse. Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen. 

Udlændingestyrelsen glemmer vigtige spørgsmål 

Udlændingestyrelsens sjusk med syriske asylansøgere består først og fremmest i, at mange blot fik midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, alene fordi de var fra Syrien, og fordi det var forbundet med risiko for drab at opholde sig i landet. Der blev således ikke taget hensyn til den enkelte ansøgers konkrete og individuelle konflikt med f.eks. Islamisk Stat eller syriske myndighedspersoner. 

Det har medført, at Flygtningenævnet i en stor del af disse sager har ændret ansøgernes status, således at de nu har fået opholdstilladelse baseret på deres konkrete og individuelle risiko for forfølgelse i landet. 

Det er vores klare opfattelse, at Udlændingestyrelsen glemmer at stille ansøgerne nogle centrale og vigtige spørgsmål i asylprocessen. Det er især omstændighederne bag ansøgernes flugt, der ikke bliver spurgt ind til. Er ansøgeren i den militærpligtige alder? Risikerer ansøgeren at blive påtvunget aftjening af militærpligt? Har ansøgeren været politisk aktiv? Har ansøgeren udvist modvillighed til at samarbejde med det syriske regime? 

Vi er altid opdateret på udviklingen i Syrien 

Udviklingen i Syrien har afgørende betydning for mange syriske flygtninge i Danmark. Hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm er vi altid opdateret på den seneste udvikling i sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i Syrien, ligesom vi har haft mange sager med syriske asylansøgere i Flygtningenævnet. Hos os kan du altid være sikker på at få en fyldestgørende vejledning og dybdegående behandling af din sag. 

Brug for hjælp? 

Kontakt os endelig, hvis du har en sag, vi skal hjælpe dig med. Kristian Aarsøe, tlf. 2210 1770, Tobias Grotkjær Elmstrøm, tlf. 2210 0188 eller Mohammad Alloush, tlf. 9165 9408. 

No Comments

Post A Comment