Virksomhed og særeje i ægteskabet

Såfremt du driver virksomhed – enten alene eller sammen med andre – kan det være utrolig vigtigt for din virksomheds sikkerhed og fremtid, at du gør dig overvejelser om, hvilken status dit ejerskab af virksomheden har i dit nuværende eller kommende ægteskab.

Hvad sker der med din virksomhed ved skilsmisse?

Når du er gift, vil udgangspunktet være, at aktiverne i en personligt ejet virksomhed eller ejerandelene i et selskab indgår i den formue, som ægtefæller skal dele i tilfælde af skilsmisse, separation og dødsfald (delingsformuen).

Reglerne har som konsekvens, at personlige forhold pludselig kan få en meget stor betydning for virksomhedens drift og relationen mellem eventuelle partnere. Det skyldes, at din ægtefælle som udgangspunkt får krav på en del af dit ejerskab i virksomheden eller et beløb svarende til værdien, som du skal finde midler til at betale andetsteds fra.

Problemet kan løses med en ægtepagt

For at imødekomme det problem, kan du på forhånd aftale at indgå og tinglyse en såkaldt ægtepagt med din ægtefælle. Ægtepagten skal indeholde en række bestemmelser, som ændrer din virksomheds formuestatus fra at være en del af delingsformuen til at være dit særeje i ægteskabet.

Hvis de bestemmelser er gyldigt vedtaget, skal virksomheden ikke indgå i delingen mellem jer, og din ægtefælle har ikke noget krav forbundet med virksomheden ved skilsmisse.

Efter oprettelsen af en sådan ægtepagt, er det vigtigt, at særejeformue og delingsformue ikke blandes sammen. Det vil sige, at du i praksis skal holde aktiverne i din virksomhed adskilt fra din privatøkonomi, så det senere er muligt at finde frem til, hvad ægtepagten om særeje omfatter ved skilsmisse eller separation.

Typen af virksomhed har betydning

Udformningen af ægtepagten afhænger af virksomhedstypen.

Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed eller en del i et interessentskab (I/S), som er personligt ejet, vil det være virksomhedens værdier og gæld i form af aktiver og passiver, som skal være særeje.

Hvis du har anparter i et ApS (anpartsselskab) eller aktier i et A/S (aktieselskab), er det anparterne eller aktierne med deres værdi, som skal gøres til særeje.

Det er også tilfældet, hvis du eksempelvis benytter dig af en holdingstruktur, hvor det er dit holdingselskab som juridisk person, der ejer andele i et eller flere driftsselskaber. I det eksempel, er det aktierne eller anparterne i holdingselskabet, som skal gøres til særeje.

Særeje er værd at drøfte mellem partnere

Det ses hyppigt, at flere ejere af et selskab indgår en ejeraftale, hvor det er et krav, at ejerne har en ægtepagt med særeje i relation til deres rolle som ejer/partner.

Hvis en ejer ikke overholder ejeraftalens vilkår om særeje, betragtes det som et brud på ejeraftalen og kan potentielt udløse sanktioner for den pågældende.

Det kan derfor også være relevant for dig, som ikke er gift, men driver erhvervsvirksomhed med andre, at få indført bestemmelser i ejeraftalen om krav til ægtepagt mellem ejerne. Det er en måde at fremtidssikre virksomheden på, så en skilsmisse i ejerkredsen ikke bliver et problem for alle.

Særejeformer og indholdet af ægtepagten

Der er forskellige former for særeje og typer af ægtepagter.

Ægtepagten kan udformes, så særejet alene gælder i tilfælde af skilsmisse og separation (skilsmissesæreje). Denne særejeform er ikke længere særlig populær, da nedennævnte kombinationssæreje har flere fordele.

Særejet kan også tilpasses, så det altid gælder i tilfælde af separation/skilsmisse, men ved dødsfald kun er gældende for den længstlevendes ægtefælles formue, mens den førsteafdødes værdier er delingsformue (kombinationssæreje). På den måde sikres den længstlevende ægtefælle bedre.

Den ”strengeste” form for særeje gælder både i tilfælde af skilsmisse, separation og død (fuldstændigt særeje). Det medvirker til, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, hvis særejet omfatter alt.

Afhængig af, hvad du ønsker, er det muligt at tilpasse ægtepagtens omfang til at omfatte hele formuen generelt, eller det kan begrænses til konkrete aktiver eller en begrænset tidsperiode.

Det kunne eksempelvis være, at du og din ægtefælle ønsker, at andet end virksomheden gøres til særeje, når I opretter ægtepagt.

Der er særlige formkrav til oprettelsen af ægtepagter og det er vigtigt, at indholdet er formuleret korrekt, så ægtepagten stemmer overens med jeres ønsker, hvis den i fremtiden bliver relevant.

Derfor er det en særdeles god idé at opsøge juridisk rådgivning fra en advokat, når ægtepagten skal udarbejdes og oprettes. Derudover kan en advokat også forklare forskellen på de forskellige særejeformer og mulighederne der er ved en ægtepagt.

Ønsker du rådgivning til oprettelse af ægtepagt og særeje, er du velkommen til at kontakte kontoret på tlf. 72 14 11 15 eller info@advokatfirmaet-ge.dk . Vi har flere advokater og jurister i både Aarhus og København, som har erfaring på området og som med glæde vil hjælpe dig. Vi kan blandt andet også tilbyde rådgivning og hjælp til udarbejdelse af ejeraftaler.

No Comments

Post A Comment